Pakken er dog ikke på plads endnu, da den også skal vedtages i Kongressens andet kammer, Senatet. Og her er mange republikanere imod, at staten skal give kunstigt åndedræt til en industri, som ikke kan klare sig selv.
Bilfabrikanterne General Motors og Chrysler siger, at de risikerer at gå konkurs, hvis ikke pengene snart begynder at strømme ind. Også Ford siger, at selskabet har behov for støtte i fremtiden.
Hvis hjælpepakken vedtages, vil pengene blive givet som lån til bilindustrien over de kommende måneder. Staten forventes også at købe aktier i de tre selskaber.
Ifølge den plan, som Repræsentanternes Hus har vedtaget, har General Motors, Chrysler og Ford indtil 31.marts til at redegøre for, hvordan de vil omstrukturere deres virksomheder, så de kan overleve i fremtiden uden offentlig støtte.
De tre bilproducenter har selv sagt, at de behøver 34 mia. dollar for at komme over den uværende krise.