Når man pludselig får noget, der ligner en dødsdom fra lægerne, er det sidste, man har behov for, at skulle holde styr på sin egen sag i det sociale system.
- Jeg har indtil videre overlevet kræften, men systemet havde slået mig ihjel, hvis ikke jeg havde haft nogen til at håndtere det for mig, siger Gunnar Langemark til Avisen.dk.
Han er en af de 12 personer, som medvirker i bogen 'Inspiration til et godt liv - sammen med sygdom og handicap' af coach Bente Bøllingtoft Lindstrøm.
Bogen er en selvhjælpsbog, og forfatterens budskab er, at syge i dag selv må være projektleder på deres egen sag for at få hjælp fra systemet - også selvom det er dybt urimeligt.
Det er 55-årige Gunnar Langemark et eksempel på. Han fik for tre år siden konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, efter han i årevis havde forsøgt at få sin læge til at tage symptomerne seriøst.
Da kræften endelig blev opdaget, var den så fremskreden, at lægerne ikke forventede, at Gunnar Langemark overlevede.
Men samtidig med at han måtte bearbejde det chok og kæmpe sig igennem kemobehandling og operation, røg han ind i en jungle af regler i beskæftigelsessystemet.
- Du får breve, hvor der står, at hvis du ikke gør sådan og sådan, kan det få de og de konsekvenser. Systemet er designet til mennesker, som rent faktisk har ressourcer og kræfter til at prøve at sætte sig ind i alle reglerne, men det havde jeg slet ikke på det tidspunkt. Det er tydeligt, at det er designet af nogle systemfolk, som aldrig har prøvet at være rigtigt syge, siger Gunnar Langemark.
Konen overtog kontakt
Man skal være meget skarp på tidsfrister og at formulere ansøgningerne på den helt rigtige måde, hvis man skal have hjælp, fandt han ud af. Han fik for eksempel udbetalt for lidt i sygedagpenge, fordi han havde søgt på den forkerte måde.
- Jeg havde ikke kræfterne til at imødekomme alle de krav. Bare det at læse en vejledningstekst til, hvordan man søger noget, overstiger jo den mentale kapacitet, man har, når man er ramt af depression og angst fordi man har fået at vide, at man sandsynligvis snart skal dø, siger han til Avisen.dk.
For Gunnar Langemark blev hans bedre halvdel redningen. Hans kone overtog simpehten alt kontakt med kommunen, så Gunnar Langemark kunne koncentrere sig om sine undersøgelser og behandlinger.
- Jobcentret hev fat i mig et par måneder efter operationen og ville have mig i arbejdsprøvning. Det sagde min kone nej til. Hvis ikke, havde jeg nok slæbt mig derhen, for man er jo så autoritetstro i den situation. Men jeg var endt med at knække sammen under byrden.
Men har man ikke en ressourcestærk pårørende, synker man nemt til bunds i systemet, er hans indtryk.
- Det virker som om systemet er designet til at undgå, at borgerne får noget udbetalt. Man skal virkelig være stærk, for ikke at ryge igennem. Men konsekvensen ved at presse folk så meget er, at de svage knækker, siger Gunnar Langemark.
Systemet burde sætte ind og hjælpe folk noget før, mener han.
- Den syge borger kan ikke bare hjælpe sig selv. Men indtil du er havnet under broen i en våd sovepose, sender systemet dig bare i den retning.
I dag har Gunnar Langemark fået førtidspension, hvilket har givet ham den tiltrængte fred. Han er tilknyttet en eksperimentel behandling, og hans kræft er ikke aktiv længere. Han er dog langt fra helbredt, men skal tage medicin og gå til kontrol resten af livet.