I dag må syge og handicappede selv holde snor i deres sag i det kringlede system med læger, jobcentre og hospitaler. Det har mange syge ikke kræfter til, fortæller coach og forfatter til ny bog.
Hvis du pludselig bliver ramt af sygdom eller kommer ud for en ulykke, kan du ikke forvente, at velfærdssamfundet af sig selv giver dig den hjælp, du har brug for.
Du er nødt til at blive projektleder på din egen sag og vide, hvordan du skal gebærde dig i systemet og navigere i junglen af regler.
Sådan lyder det fra Bente Bøllingtoft Lindstrøm, som er forfatter til bogen 'Inspiration til et godt liv sammen med sygdom og handicap', som for nyligt er udkommet.
- I dag er man som syg eller handicappet nødt til selv at tage ansvaret for sin sag, ellers sker der ikke noget og man falder nemt igennem. Men mange er ikke klar over, at det forholder sig sådan, og mange har ikke ressourcer til at overskue det, hvis de netop har fået en alvorlig sygdom.
- Bogen skal hjælpe folk med at forstå, hvad de selv kan gøre, siger Bente Bøllingtoft Lindstrøm til Avisen.dk.
Kend dine rettigheder
Når man som syg kommer i kontakt med jobcentret eller kommunen, handler det om at have styr på sine rettigheder, sætte sig ind i tidsfrister og tilskud, sørge for at dokumentere alt og så videre.
Samtidig skal man sørge for at kommunikere konstruktivt med sagsbehandleren og de andre ansatte, hvis man vil fremme sin sag, lyder et af rådene fra forfatteren.
"Fuldstændigt urimeligt"
Men det kræver jo en del arbejde selv at tage styringen med sin sag. Er det rimeligt, at man skal stå med det ansvar, når man er alvorligt syg?
- Nej, det er fuldstændigt urimeligt, og mange har heller ikke ressourcerne til det i den situation. Et af de store problemer er jo, at folk ikke bliver holdt i hånden.
- I dag går mange syge og venter i 10 år, inden de får en afklaring i socialsystemet. De føler sig alene i verden og går psykisk ned på det.
- Der bruges mange penge på både kommunalt ansatte og eksterne parter, som er inde over så langvarige sager. Oveni bruges der ufatteligt mange ressourcer på alle de misforståelser, forsinkelser og fejltrin, der sker undervejs.
- De penge var måske bedre givet ud ved, at syge borgere fra start fik tildelt en person til at hjælpe dem igennem forløbet, så deres sag hurtigt kan blive lukket, foreslår Bente Bøllingtoft Lindstrøm.
Den person skulle være en uvildig mentor med en relevant uddannelse, som ikke skulle rapportere til kommunen, men udelukkende sørge for at hjælpe den syge med at navigere i både sundheds- og beskæftigelsessystemet, understreger hun.
Lægeerklæringer ignoreres
Hvis syge borgere ikke skal sidde fast i systemet, må der dog også andre ændringer til, påpeger Bente Bøllingtoft Lindstrøm.
Beskæftigelses- og socialsystemet bør skilles af, mener hun. Og så bør systemet respektere og rette sig efter lægeerklæringerne- i stedet for at afprøve borgerens arbejdsevne igen og igen.
- Man kan spørge sig selv, hvorfor man gang på gang hører om sager, hvor sagsbehandlerne ignorerer lægeerklæringer, der tydeligt siger, at borgeren ikke kan arbejde. Og hvorfor folk skal stå til rådighed til gentagne arbejdsprøvninger uden at få løn for det, siger hun.