Et voldsomt trafiksammenstød har søndag morgen rystet Afghanistan.
Mindst 35 mennesker er blevet dræbt i et frontalt sammenstød mellem en passagerbus og en tankvogn, der er kollideret i provinsen Sabul i den sydøstlige del af landet, oplyser myndighederne.
- Passagerbussen var på vej fra Kandahar til Kabul, da den kolliderede med en tankbil. Det er en ulykke. 35 personer er dræbt og mere end 20 personer er såret, siger guvernøren i provinsen, Bismillah Afghanmal, søndag morgen ifølge nyhedsbureauet AFP.
De to køretøjer kolliderede ved daggry, og da sikkerhedsstyrker ankom til scenen, stod både bus og tankvogn allerede i flammer.
Det voldsomme inferno af ild betød, at mange af ofrene, herunder kvinder og børn, blev brændt, oplyser guvernøren.
En del af de sårede er bragt til hospitaler i nærliggende byer oplyser politichefen.
Kabul-Kandahar motorvejen, hvor ulykken fandt sted, er kendt for at være et område med meget militær. Derfor kører mange buschauffører meget hurtigt igennem området, så de ikke opdages i ulovlige aktiviteter.
Samtidig har Afghanistan nogle af verdens mest farlige veje, hvor trafikreglerne sjældent respekteres, og ulykker derfor ofte finder sted.
I maj blev 73 personer dræbt, da to passagerbusser og en tankvogn brød i brand efter en kollision.
Verdensbanken har sidste november doneret 250 millioner dollar (over 1,5 milliard danske kroner) til at opgradere vejforbindelserne i Afghanistan.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.