Det er med at nye det smukke vejr fredag, for allerede i weekenden viser den danske sommer sit lunefulde ansigt, når sol og klar himmel afløses af regn, rusk, bulder og brag.
Ifølge TV2 Vejret kan der således falde over 30 millimeter regn de næste dage, mest lørdag, hvor bygerne bliver kraftigst.
Uvejret begynder allerede lørdag morgen, hvor det meste af landet er hyllet ind af skyer, der også begynder at dryppe. Og som dagen skrider frem, vil regnen tiltage og måske ledsages af torden.
Ud på aftenen stilner uvejret lidt af, men genoptages søndag med kraftige byger flere steder – især mod nord og øst.
Max temperaturen for weekenden bliver omkring 21 grader.