Landstræner Sam Allardyce giver Wayne Rooney fuld selvbestemmelse på det engelske fodboldlandshold.
Manchester United-profilen bestemmer selv, hvor på banen han vil spille.
Englands landstræner føler sig nemlig ikke i en position til at diktere, hvorhenne profilen skal spille, og Wayne Rooney har således også frie tøjler til at vælge en anden rolle end den, landstræneren har tiltænkt ham i det taktiske oplæg.
- Dette er den mest dekorerede markspiller i England. Han har mere eller mindre vundet alt i Manchester United, i Champions League og herhjemme.
- Han har meget mere erfaring i international fodbold, end jeg har som international manager.
- Når han kan bruge sin erfaring på et hold og spille som en del af holdet, er det ikke op til mig at sige, hvor han skal spille, siger Sam Allardyce ifølge AFP efter søndagens overtidssejr ude over Slovakiet.
Inden kampen, som England vandt 1-0, havde Sam Allardyce offentligt sagt, at Wayne Rooney ville spille som 10'er, altså som hængende angriber. Men i sin 116. landskamp valgte Rooney angiveligt at se bort fra det og indtage en rolle som dybtliggende midtbanespiller.
- Jeg må indrømme, at han spillede en smule længere tilbage, end jeg troede, at han ville. Men jeg var tilfreds med hans præstation, siger Sam Allardyce.
- Det er op til mig at sige: Spiller du godt i den position? Og hvis du spiller godt og bidrager, så er det fint.
- Ja, jeg ville gerne se ham komme lidt mere med fremme. Han har været en målscorer hele sit liv, og jeg ønsker, at han bliver ved at score mål, men han læser en kamp, som han læser den, lyder det fra landstræneren.
30-årige Wayne Rooney startede ved siden af Jordan Henderson på midtbanen i det engelske 4-1-4-1-system, skriver AFP.
Halvvejs inde i kampen gik Rooney op i en 10'er-rolle, men han rykkede tilbage, da Dele Alli afløste Henderson.
Efter kampen blev Wayne Rooney af ITV spurgt til sin rolle i kampen.
Han svarede, at han spillede, "hvor Sam ville have, at jeg skulle spille."
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.