Tilskuere til vold er langt fra så passive, som medierne ellers kan give indtryk af. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet, der som den første i Danmark har kortlagt vidners rolle.
* 500 voldssager indgår i undersøgelsen. De er begået i årene 2010-2012 i København. De fleste er sket i nattelivet, for eksempel foran et diskotek eller værtshus
* I tre ud af fire af sagerne har der været fire eller flere tilskuere til stede. I 3,6 procent af sagerne var der ingen vidner.
* I 73,8 procent af sagerne har mindst én tilskuer forsøgt at stoppe volden. I 26,2 procent af sagerne har ingen tilskuere grebet ind.
* I knap 80 procent af de sager, hvor der blev grebet ind, skete det fysisk. For eksempel ved at et vidne lagde sig imellem.
Kilde: "Gadevold - en sociologisk kortlægning af vold i byen" udgivet på Djøf Forlag.
/ritzau/