Dansedarlingen Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard er endelig blevet forældre.
Fjorten dage efter terminen.
Det afslører den nybagte mor i et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun også viser parrets nyfødte søn frem.
- D. 12. september kl. 01:08 blev jeg, Mette, kejserinde og mor, skriver Mette Sommer i opslaget og sender samtidig en hilsen til kæresten.
- Krelle blev far, den bedste af slagsen, og vi blev begge smaskhamrende forelskede, skriver hun.
Mette Sommer blev ikke kun kendt i "Vild med dans", men også gennem seerhittet "Bachelorette".