Uret tikker for over 100.000 kontanthjælpsmodtagere, der 1. april blev pålagt et krav om at skaffe sig 113 timers arbejde inden for det næste halve år.
Ellers mister de fra 1.000 kroner og op til hele kontanthjælpen hver måned, til de har opfyldt kravet om arbejde.
Men lykkedes det dem i de kommende måneder at skaffe sig tre ugers arbejde som jordbærplukkere eller afløsere i industrien, kan det koste dem retten til at holde ferie hele det næste år.
Tjener man over 15.000 kroner i en kalendermåned, skal man være 12 måneder uafbrudt på kontanthjælp, inden man har optjent ret til at holde ferie. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet til Avisen.dk.
De komplicerede regler får skarp kritik af formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbritt Berlau. Hun mener, at kun de færreste kontanthjælpsmodtagere ved det eller vil tænke på at sætte sig ind i reglerne, inden de tager jobbet.
- Dermed bliver konsekvenserne ret store for dem, hvis de prøver at rette ind efter 225-timers reglen og så mister ferien. Både ud fra et mål om mindst bureaukrati og mest gennemskuelighed, lyder det til at være ret problematisk, siger Majbritt Berlau til Avisen.dk.
Stressende at være på kontanthjælp
Den såkaldte 225-timers regel blev vedtaget i marts sammen med kontanthjælpsloftet for at sikre kontanthjælpsmodtagerne en tilknytning til arbejdsmarkedet.
De 225 timer svarer til seks ugers arbejde i træk og kan fordeles ud over året eller være samlet.
Ligger de samlet i en kalendermåned, kan man tjene op til 15.000 kroner, uden det får betydning for retten til ferie. For forsørgere er grænsen højere, nemlig 18.600 kroner på en måned, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
For kontanthjælpsmodtagere betyder retten til ferie, at man i fire uger om året ikke skal stå til rådighed for møder, kurser eller aktivering og kan tage væk hjemmefra - for eksempel til udlandet.
At have fire ugers fri er afgørende for de kontanthjælpsmodtagere, der i systemet længe, mener Majbritt Berlau.
- Vi ved fra undersøgelser, at en af de mest stressende positioner er at være på kontanthjælp med den konstante rådighedsforpligtelse og krav om aktivitet. Særligt for dem, der har børn, er det altafgørende, fordi børnene har mulighed for at holde fri med far og mor som andre børn, forklarer hun.
Tre ugers jordbærplukning
Det er sæsonarbejde som jordbærplukker eller ferieafløser i industrien, der er blevet nævnt i debatten om kontanthjælpsmodtagere, som skal ud og finde 225 timers arbejde.
Men ifølge 3F er timelønnen som jordbærplukker uden overenskomst 120 kroner og i industrien vil den være 138 kroner. Mellem tre og tre en halv-uges fuldtidsjob betyder derfor, at man når over grænsen.
Beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen slår fast, at Venstres oprindelige forslag var, at kontanthjælpsmodtagere slet ikke skulle have ret til ferie, fordi kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, hvor man skal hurtigst muligt i job.
Men at det efter aftale med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti blev til, at man nøjedes med at reducere ferien fra fem til fire uger.
- Når det er sagt, synes jeg, at ambitionen må være højere, end at det alene handler om at arbejde seks uger om året for ikke at få reduceret sin kontanthjælp. Vi har ikke ændret på betingelserne for, hvornår man har opnået ret ferie, og vi mener forsat, reglerne er rimelige, siger Hans Andersen.
98.000 på kontanthjælp over et år
Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne tal var der sidste år 98.200 såkaldte fuldtidspersoner på kontanthjælp i et over et år og havde derfor ret til ferie. Cirka 28.000 af dem havde været på kontanthjælp i over fem år.
Hans Andersen påpeger, at en del af dem med meget langvarige forløb formentlig ikke skal arbejde 225 timer om året. For man kan blive undtaget for kravet, hvis kommunen vurderer, at man har en meget begrænset arbejdsevne.
Men socialrådgivernes formand Majbritt Berlau kritiserer, at det endnu ikke er præcis vejledning om, hvem der fritages fra arbejdskravet. Og, siger hun, for mange på kontanthjælp er det ikke et spørgsmål om, at de ikke vil arbejde mere.
- Kontanthjælp er i praksis er blevet en skraldespand for mennesker, der ikke længere kan få sygedagpenge eller førtidspension. Der er ingen tvivl om, at muligheden for ferie eller i hvert fald at være fritaget for aktivitetskrav har stor betydning for dem, siger Majbritt Berlau.