Det er utilfredsstillende og slet ikke i orden. Kommunerne kom i klemme - og dermed kom borgere også i klemme.
Sådan lyder - oversat til jævnt dansk - den skarpe kritik fra Statsrevisorerne, der i en ny beretning slår fast, at implementeringen af fire store reformer på beskæftigelsesområdet har ikke været god nok.
Den nye beretning - som du kan læse her - handler om de politisk besluttede reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp.
Statsrevisorerne giver Beskæftigelsesministeriet kritik for først alt for sent at sørge for, at kommunernes grundlag for at føre reformerne ud i livet har været på plads.
"Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Kommunerne har derfor haft vanskeligt ved at sagsbehandle og yde borgerne en korrekt og effektiv vejledning i den første tid efter reformernes ikrafttræden," lyder det blandt andet i kritikken.
Hos Enhedslisten betegner beskæftigelsesordfører Finn Sørensen kritikken som "en kæmpenæse".
- Det er min måde at beskrive kritikkens omfang. Jeg synes, det er en meget skarp kritik, fordi det er en kritik af hele fire reformer. Når man ser på, hvordan Statsrevisorerne regner det hele op, er det et skræmmende billede, der tegner sig, siger han til Avisen.dk.
Rammerne var ikke på plads
Statsrevisorerne peger blandt andet på, at ingen af bekendtgørelserne og vejledningerne til kommunerne blev offentliggjort mere end syv arbejdsdage før, at reformerne trådte i kraft. Fire bekendtgørelser blev først offentliggjort, efter loven var trådt i kraft.
- Det er helt sindsygt arbejdspres, man lægger på kommunerne ved at gøre det på den her måde, siger Finn Sørensen.
Heller ikke rammerne for de kommunale it-systemer, som er vigtige arbejdsredskaber for sagsbehandlerne, var klar til tiden, lyder det i kritikken fra Statrevisorerne.
Og det billede kan de godt genkende ude i kommunerne. Det forklarer Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark samt social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune.
- Selvom der kan være gode intentioner med en lovgivning, så er det vigtigt, at vi har it-systemer, vejledninger og cirkulærer på plads, inden den bliver udmøntet, så vi har noget at arbejde efter, siger hun og fortæller, at det langt fra har været tilfældet:
- Det betyder faktisk, at vi i øjeblikket har alt for meget ekstra administrativt arbejde, fordi vores it-systemer ikke er forberedt. Det bliver de, men de er det ikke endnu.
Håber på bedre praksis fremadrettet
Helle Linnet håber, at Statsrevisorernes kritik kan være med til at sikre en bedre praksis fremadrettet.
- En ny lovgivning kan være god nok, men samtidig bliver vi også ofte bebrejdet, at vi er for bureaukratiske, og når det så skyldes, at vi skal sidde og regne ting ud på regnemaskiner i stedet for i it-systemer, så er det rigtig ærgerligt, siger hun.
Også Finn Sørensen håber, at Beskæftigelsesministeriet fremadrettet vil sikre, at der er den nødvendige tid til rådighed for kommunerne. Han har nu kaldt ministeren i samråd og vil blandt andet spørge ind til, om han har lært noget af kritikken.
"Taget til efterretning"
I den periode, som Statsrevisorerne har kigget på, har tre ministre stået i spidsen for Beskæftigelsesministeriet. Nemlig Mette Frederiksen (S), Henrik Dam (S) og senest Jørn Neergaard Larsen (V). Men selvom Jørn Neergaard Larsen (V) ikke har været minister i hele perioden, så fritager det ham ikke for ansvar, mener Finn Sørensen.
- Pilen peger ikke kun på den, der var minister under den givne reform. Den peger lige så meget på de partier, der har været med til at stemme reformerne igennem. Og det på trods af, at de vidste, at det ville være umuligt at nå at lave det opfølgende arbejde i så god tid, at kommunerne havde en chance for at administrere efter det fra dag et, siger Finn Sørensen.
Han mener, at også den nuværende regering har forsøgt at presse kompliceret lovgivning igennem på alt for kort tid. Han peger på forslagene om at skære i pensionisternes boligydelse, integrationsydelse og kontanthjælpsloft som eksempler.
I Beskæftigelsesministeriet henviser man til en udtalelse på ministeriets hjemmeside. Her forholder Jørn Neergaard Larsen sig til Statsrevisorernes kritik, der er udtalt på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen:
"Jeg tager Rigsrevisionens undersøgelse til efterretning. Jeg vil nu indskærpe over for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at vejledninger til ny lovgivning skal udstedes i god tid, så kommunerne er klædt ordentligt på til at kunne implementere store og gennemgribende reformer," lyder blandt andet fra Jørn Neergaard Larsen i udtalelsen.
- Statsrevisorerne overvåger, at borgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at pengene forvaltes så fornuftigt og effektivt som muligt.
- Statsrevisorerne afgiver 20-30 beretninger om året til Folketinget som led i den parlamentariske kontrol af regeringsførelsen.
- En beretning består af Rigsrevisionens undersøgelse og Statsrevisorernes bemærkning, som er den politiske stillingtagen til undersøgelsens resultater.Statsrevisorerne udpeges af Folketinget. For at kunne blive statsrevisor er det et krav, at man er habil og valgbar til Folketinget, men man behøver ikke være medlem af Folketinget.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.