Når fogeden banker på døren, er det med garanti med til at motivere kontanthjælpsmodtagere til at finde et job, så de kan få råd til huslejen. Men det giver dem ikke de redskaber, der skal til for at få foden inden for på arbejdsmarkedet.
Det mener Per Kongshøj Madsen. Han er professor ved Aalborg Universitet og var med i det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der for lidt over et år siden afleverede 28 anbefalinger til den daværende regering om, hvordan man får mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i job.
- Der er en række af de håndgreb, som vi anviste, som er vigtige for, at de her mennesker kan bruge motivationen til at få en større chance for at komme ud af kontanthjælpen, siger han.
Anbefalingerne landede på politikernes bord lige før valget i 2015, men de røg hurtigt ned i skuffen. Den nye regering omsatte ingen af de 28 anbefalinger til lovændringer, men har sat en række projekter i gang inspireret af udvalgets anbefalinger.
Til gengæld gennemførte de det meget omtalte kontanthjælpsloft.
- Kontanthjælpsloftet giver ikke dem, der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet, en positiv mulighed for at komme ud af situationen. Vi giver dem først og fremmest en følelse af, at de har hånden på en kogeplade, men ikke hjælp til hvordan de skal flytte den, siger Per Kongshøj Madsen.
Hvis kontanthjælpsloftet skal virke, skal der også følge tilstrækkelig hjælp med til de borgere, der "ønsker at flytte hånden fra kogepladen."
- Men der er stadig mange, der ikke får den hjælp, de burde have, siger han.
Havde håbet på reform
For to år siden kom Per Kongshøj Madsen og resten af Carsten Koch-udvalget med en række anbefalinger til hele dagpengeområdet. Det førte til en beskæftigelsesreform, som blandt andet gav dagpengemodtagerne bedre mulighed for at videreuddanne sig.
Sådan gik det ikke med anbefalingerne på kontanthjælpsområdet.
- Da den første rapport blev båret ind på Christiansborg, råbte de hurra, og så blev det ganske meget, som der stod i rapporten. Den anden rapport forsvandt ned i embedsmændenes skuffer, siger Per Kongshøj Madsen.
Selvom han havde håbet på en tilsvarende reform af tilbuddene til kontanthjælpsmodtagerne, har han ikke mistet troen på, at nogle af forslagene vil blive ført ud i livet.
- Embedsmændene har dybe skuffer, og de tager rapporter op igen. Så næste gang de skal lave reformarbejde, popper vores anbefalinger nok op igen, siger han.
Mere uddannelse tak
Flere af anbefalingerne gik på at give kontanthjælpsmodtagerne bedre mulighed for at tage en uddannelse eller videreuddanne sig, hvis deres uddannelse er blevet forældet. Den kunne enten være som voksenlærling eller på revalidering, men det ville kræve, at de to ordninger blev styrket og målrettede.
- Hvis vi kan give folk en vej ind til arbejdsmarkedet med en kompetencegivende uddannelse, er det bestemt en god mulighed, siger Per Kongshøj Madsen.
De fleste andre anbefalinger gik på, at kommunerne skulle få flere kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhedspraktik og løntilskud. På det punkt er der til gengæld sket noget, siden Carsten Koch-udvalget kom med sine anbefalinger.
Der er sket en lille stigning i antallet af såkaldte virksomhedsrettede tilbud, og kommunerne er begyndt at ansætte flere medarbejdere til at opsøge virksomhederne for at få dem til at tage folk i praktik og løntilskud.
- Det viser, at supertankeren har ændret kursen med nogle få grader, og vi må håbe, det er begyndelsen til et sving. Jeg bliver glad, hver gang jeg ser, at der er kommuner, der styrker den virksomhedsrettede indsats, siger Per Kongshøj Madsen.
Hvis supertankeren for alvor skal ændre kurs, er det på dette område ikke lovændringer, men flere ressourcer der er brug for.
- Det kræver ressourcer at øge den virksomhedsrettede indsats, for der skal man ud og banke på hos virksomhederne. Det kan være svært for kommunerne, fordi de er økonomisk pressede, forklarer Per Kongshøj Madsen.
Selvom det ser dyrt ud på kort sigt, kan det dog ifølge Carsten Koch-udvalgets analyser godt betale sig økonomisk at investere i kontanthjælpsmodtagerne.
- Vi forsøger at forklare politikerne, at sociale investeringer betaler sig. Men det er et vanskeligt budskab at komme igennem med, fordi besparelserne måske først kommer efter næste valg eller om to-tre budgetår, siger han.