Når du surfer på nettet, så har du som dansker en medfødt brist. Vi er nemlig det folkefærd i verden, der udviser størst overdreven tillid til internettet.
Det fortæller Carsten Schümann, der er ekspert i it-tillid på IT-Universitetet i København.
Mængden af data i verden er eksploderet de seneste år. Og det får it-eksperter til at tale om en digital revolution, der vender op og ned på, hvordan vi bør omgås vores personlige data, især på nettet.
Og det skal vi trygge nordboer altså til at forstå.
Lektoren peger på velfærdssamfundets trygge rammer som årsagen til, at danskere i flere undersøgelser skiller sig ud, som de mest tillidsfulde. Men det er altså ikke for klogt. Konkret peger Schümann på, at vi bør have større varsomhed omkring brugen af vores cpr-nummer.
"Du kan jo foretage så meget svindel med et cpr-nummer. Derfor mener jeg, at den digitale signatur bør udbredes til endnu flere steder," siger han til Newspaq, med en slet skjult opfordring til de danske myndigheder, som han tidligere har betegnet som 'naive'.
Carsten Schümann opfordrer samtidig til, at vi danskere, som klodens mest ivrige brugere af det socialnetværk Facebook, bør tænke over, hvad vi egentlig ligger på nettet.
I Tyskland forlanger flere politikere nu, at alle internettjenester, der har informationer liggende om os, hvert år skal sende et såkaldt databrev til sine brugere, så de kan se, hvad firmaerne egentlig ved om dem.
"I andre lande diskuterer man meget, hvilke informationer man ligger på store netsider. Det burde man nok også herhjemme. Når en information en gang er lagt ud på internettet, så bliver den der altså," siger han.
Senest er det kommet frem, at Datatilsynet får stadig flere sager, hvor danskeres private data havner på nettet. Typen af sager er nærmest uendelig, men eksempelvis kirkebøger og PowerPoint er flere gange endt frit tilgængeligt på nettet.
Danskerne har større tillid til autoriteter end noget andet folkfærd.
Vores blå øjne er skyld i, at vi stoler overdrevent på sikkerheden omkring vores personlige oplysninger, hos private og offentlige virksomheder.
Især i Tyskland kalder kritikere på behov for større indsigt i, hvad virksomhederne ved om os. Debat om databrev raser.