Danmark er tilbage på toppen af listen over de mindst korrupte lande i verden efter et enkelt år på andenpladsen.
Men selvom der er al mulig grund til at rose det danske system for at have en regelret kultur, så er der en række punkter, hvor den danske lovgivning halter efter udlandet, når det kommer til at begrænse og bekæmpe korruption.
Og det giver anledning til kritik fra organisationen bag listen.
- Der er gennem flere år givet henstillinger til os fra internationale organisationer på disse områder. Men vi har ikke taget dem seriøst, og det er yderst kritisabelt, at der ikke er sket noget endnu, siger Poul Riiskjær Mogensen.
Han er formand for den danske afdeling af Transparency International og hæfter sig blandt andet ved, at den offentlige administration ikke har en ordning til beskyttelse af såkaldte whistleblowere, som kan advare om uregelmæssigheder i forvaltningen.
Han finder desuden reguleringen af den private partistøtte mangelfuld.
Dels fordi bagatelgrænsen for, hvornår en bidragyder kan være anonym, er for høj, og dels fordi den kan omgås ved at give støtten til lokalforeninger, valgkampagner eller enkeltkandidater.
- Grænsen på 20.000 kroner er for høj, og den er for enkeltbeløb og ikke for samlede beløb. Ved at betale 19.999 kroner mange gange til en klub kan man komme op på betydelige beløb, selvom de enkelte bidrag falder under grænsen, påpeger Poul Riiskjær Mogensen.
På Aalborg Universitet bakker professor Henning Jørgensen, som blandt andet forsker i offentlig forvaltning, "fuldt op" om kritikken.
- Det er politisk sløvsind, at man ikke har gjort noget ved det her, siger forskeren.
Han mener, at politikerne har svigtet.
- Politikerne vil helst ikke udfordre for mange ting, før de er sikre på, at der er tilslutning i befolkningen. Men det er at omgås deres rolle som politikere, hvor de netop kan tage nye initiativer for at rykke ved udviklingen, siger Henning Jørgensen.
/ritzau/