Edris Qasimi er født i Afghanistan og har haft en opvækst gennem tre verdner fra Kabul over Teheran til det kolde nord. I Danmark har han de sidste 11 år været en engageret debattør om dansk politik herunder især Danmarks udenrigspolitik i Mellemøsten. Som tidligere redaktør for et studieblad på SDU, elev i Politikens kritikerskole, redaktionsassistent på TV2 og ikke mindst som nuværende researcher hos UgebrevetA4 vil Edris skrive om dansk indenrigs- og udenrigspolitik, religion, multikulturalisme og ikke mindst terror og krig.
Da Yahya Hassan fik sit gennembrud i den danske kulturliv med sin første digtsamling, var jeg en del af Politikens debattør- og kritikerskole. Jeg læste hans interview i Politiken og var virkelig rørt. Selv om jeg ikke kunne sætte mig konkret ind i, hvad han havde været igennem, da vi har forskellige opvækst, sympatiserede jeg enormt meget med ham.
Det var også en kæmpe oplevelse i sig selv at se en ung dreng på 18 år springe ud fra et kriminelt miljø og revolutionære dansk litteratur. Jeg så ham som et guddommeligt mirakel.
Jeg mødte ham første gang, da han kom forbi kritikerskolen for at læse op af sin digtsamling. Flere af Politikens journalister, som ellers ikke havde så meget med kritikerskolen at gøre, var mødt op for at opleve mirakelbarnet. Yahya læste op i cirka 15 minutter, og gik straks ud igen.
HAN SVAREDE hverken på spørgsmål eller stillede op til debat. De passede meget godt på ham, selv om han ikke var omringet af bevæbnede bandemedlemmer, men landets journalister og 150 udvalgte unge mennesker på kritikerskolen. Hans sikkerhed var i risiko, sagde man dengang.
Jeg glemmer heller aldrig, hvordan hans ord et efter et satte et dyb aftryk hos os alle sammen. Hans digte var fyldt med sorg og tragedie, der beskrev hans eksistentielle opvækst gennem kraftfulde udtryk, som endda fik litteraturredaktør på Politiken, Jes Stein Petersen, til at bryde ud i tårer.
Historien derfra til i dag, hvor Yahya Hassan sidder i fængsel, kender vi alle sammen. Fra at være et mystisk ungt geni blev han til en af Danmarks mest offentlige personer, der skabte enorm underholdningsværdi for de fleste medier. Men det var ikke længere i 'Deadline' hos Martin Krasnik, han talte.
Det var derimod i Ekstra Bladet, og hos spidsborgerlige tv-værter fra TV 2 News, som på amatørisk vis pressede ham til at give svar på hele nationens indenrigs- og udenrigsanliggender og løse alle Danmarks problemer - på en gang.
BORTSET FRA hans kandidatur for Nationalpartiet og frasigelse af PETs beskyttelse, som var to af hans største fejltagelser, er Yahya Hassan noget af det største og mest interessante, der er sket i Danmarks kulturelle såvel som politiske liv. Og den behandling, han får fra systemets side i dag, er ikke bedre end den måde, diktaturstater behandler sine kritikere.
Enhver idiot i Danmark er ikke i tvivl om, at Hassans liv er i fare, og at nogle menneske vil have ham død, fordi han har sagt nogle ting, han ikke skulle have sagt. Han har så sandelig ret i, at han er den eneste, der tager den reelle kamp om ytringsfrihed op og møder den i sin hverdag.
PARADOKSALT NOK var hans bror og gamle venner fra ghettoen de eneste, der hjalp ham med hans kamp. Samfundet sov fuldstændig i timen, og myndighederne så passivt til, mens det hele krakkede for den unge digter, der kæmpede alene mod en hær af kriminelle og ekstremistiske bander.
Min sidste blog handlede om de luksuriøse forhold, som den norske terrorist Anders Breivik levede under i sin fængselscelle i Norge. Det Yahya Hassan går igennem, mens han sidder varetægtsfængslet i Danmark, er derimod fuldstændig katastrofalt. I lyset af, at han ikke får den behandling, som han har brug for, siger hans advokat nu, at Yahya på grund af det brækkede ribben og håndled ikke engang er i stand til at gå på toilettet. Han er endda gået i sultestrejke for at blive hørt. Det er en fiasko for Danmark og ikke mindst for det danske kulturliv.
FOR AT GØRE den lange sag kort, kan man sige, at Yahya Hassans eventyr har to mulige udfald: Enten omvælter han hele vores forståelse og diskussion om integration, muslimer og Mellemøsten, eller også ender hans liv med så stor en tragedie, der ikke er set i Danmark siden Kierkegaards død.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.