Blog

Af Edris Qasimi

Om Edris Qasimi

Edris Qasimi er født i Afghanistan og har haft en opvækst gennem tre verdner fra Kabul over Teheran til det kolde nord. I Danmark har han de sidste 11 år været en engageret debattør om dansk politik herunder især Danmarks udenrigspolitik i Mellemøsten. Som tidligere redaktør for et studieblad på SDU, elev i Politikens kritikerskole, redaktionsassistent på TV2 og ikke mindst som nuværende researcher hos UgebrevetA4 vil Edris skrive om dansk indenrigs- og udenrigspolitik, religion, multikulturalisme og ikke mindst terror og krig.

Som bekendt er regeringen gået til trepartsforhandlinger med det erklærede formål at få flygtninge i job. Og som bekendt har flere profiler fra Dansk folkeparti helt fra start kritiseret regeringens fokus og udtrykt, at de ingen tiltro har til, at forhandlingerne vil være til gavn for danskerne - eller for dens sags skyld integrationen.

Kristian Thulesen Dahl var senest ude at sige, at han decideret håber, at trepartsforhandlingerne falder til jorden. DF-formanden mener slet ikke, at vi skal bruge tid og ressourcer på at skaffe job til og integrere flygtninge.

UMIDDELBART LYDER Dansk Folkepartis officielle udtalelser om, at partiet ønsker trepartsforhandlinger afbrudt, sådan set meget troværdige. Men bag kulisserne sidder de selv samme DF-profiler og klapper i deres små hænder over, at forhandlingerne har taget en drejning, der i praksis vil medføre endnu flere udlændingestramninger. Derfor kan Thulesen Dahl og co. altså i virkeligheden have stor interesse i, at forhandlingerne fortsætter.

Blandt trepartsforhandlingernes diskuterede forslag, som i praksis gør livet sværere for flygtninge i Danmark, er en forkortelse af den treårige integrationsperiode til et år. Det betyder, at flygtninge skal blive tre gange så effektive som hidtil, hvilket kan sammenlignes med at tage en treårig gymnasial uddannelse på et år.

Derudover har man talt om elev- og indslusningsløn, som vil betyde, at flygtninge risikerer at tjene halvdelen af, hvad man ellers ville have fået på en given arbejdsplads. Alle disse tiltag skulle umiddelbart være sød musik i DF's øre, men alligevel vælger partiet altså at sende flere partisoldater ud for at kritisere regeringens initiativ.

HER ER MIT BUD PÅ, hvorfor de gør det.

Jeg tror, at DF og Lars Løkke spiller skuespil: DF er blevet lovet langt flere udlændigestramninger end dem, vi har set hidtil. Og de tiltag, der nu bliver talt om under forhandlingerne, har regeringen allerede aftalt med DF. Men Lars Løkke ved, at der er en grænse for, hvor meget han kan trække på udlændingestramninger hos sine kernevælgere. Det har de seneste meningsmålinger, hvor Venstre er gået tilbage i måling efter måling, også vist.

Trepartsforhandlingerne kommer som en belejlig mulighed for Løkke til at vise vælgerne, at han faktisk gennemfører integrationspolitiske tiltag på trods af kritikken fra DF. På den måde håber han, at tiltagene – der i virkeligheden er stramninger – kan gå de fleste kritikeres næse forbi. For hvem vil være imod tiltag, der kan få flere udlændinge i job? Eller skabe bedre integration?

MEN NÅR DET KOMMER TIL STYKKET er netop disse to udfordringer, nemlig job til udlændinge og bedre integration, emner, som man er meget lidt rustet til at løse i trepartsforhandlinger. Først og fremmest har hverken regering eller de øvrige deltagere i forhandlingerne en klar definition på og målsætning for, hvad der menes med bedre integration.

Desuden findes der minimal faktuel viden om de nye flygtninges kompetencer på arbejdsmarkedet. Hvis der skal laves virkningsfulde initiativer til at få flygtninge i job og motivere virksomhederne til at ansætte dem, kræver det som minimum, at vi ved, hvilke kompetencer, de flygtninge besidder. Hvad er deres uddannelse og joberfaring? Forhandlingernes eneste udgangspunkt er nogle enkelte sprogskolers vurderinger, som ikke engang gælder alle flygtninge.

Derfor skal du, kære læser, ikke have store forhåbninger til trepartsforhandlingerne.

Og tillykke til DF med endnu en sejr.