Borgerdrevne forslag er godt for demokratiet, ny politisk kultur og for det brede samarbejde i Folketinget, lyder det fra Alternativets Niko Grünfeld.
Niko Grünfeld er kultur- og fritidsborgmester i København. Han er medstifter af Alternativet og Altivisten. Niko er i øvrigt iværksætter på tiende år og arbejder med ledelsesrådgivning, coaching, konfliktmægling og undervisning i erhvervslivet samt den offentlige sektor.
PÅ ET initiativ af Alternativet har et flertal i Folketinget fremsat et beslutningsforslag om at indføre borgerdrevne forslag eller direkte medlemsdemokrati. I et sjældent set samarbejde er Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Radikale, SF og Det Konservative Folkeparti alle medstillere på beslutningsforslaget om borgerdrevne forslag, som jeg håber vil være med til at nytænke demokratiets struktur og beslutningsproces.
Med borgerdrevne forslag vil det blive muligt for borgerne at fremsætte beslutningsforslag direkte i Folketinget, hvis et forslag kan opnå 50.000 underskrivere, som har stemmeret til et folketingsvalg. Med de syv partier som medstillere på forslaget er flertallet allerede i hus. Godt for demokratiet, ny politisk kultur og for det brede samarbejde i Folketinget, hvor lovforslagene er i fokus frem for ligegyldige politiske drillerier.
FORSLAGET VIL give borgerne mulighed for at tage bedre del i den demokratiske proces og sætte fokus på emner, der har en stor betydning i hverdagen eller i lokalområdet – så længe hvert enkelt borgerdrevent forslag samler 50.000 underskrifter og holder sig inden for Grundlovens bestemmelser. Inspirationen er hentet i Finland og Schweiz, der allerede har lignende initiativer. I Finland kræver det ligeledes 50.000 underskrifter, som indsamles via et system, der minder om NemID. Det sikrer, at alle kun har én stemme. Når underskrifterne er indsamlet, bliver borgernes forslag behandlet på linje med andre lovforslag i det finske parlament. Det er ind til videre lykkedes i fem tilfælde.
De borgerdrevne forslag er et eksperimenterende lovforslag at indføre i Danmark. Det kunne have været anvendt i forbindelse med statens salg af DONG til Goldman Sachs eller indførelsen af Offentlighedsloven. Her skrev næsten 200.000 danskere under på en protest, men lige lidt hjalp det. Hvis vi havde haft de borgerdrevne forslag dengang, ville den folkelige modstand have fået mere tyngde og gennemslagskraft i mediebilledet og skabt et endnu større politisk pres på magthaverne.
LAD OS få nytænkt den politiske kultur og demokratiforståelse i Danmark, så man kan mærke, at det nytter noget at engagere sig som samfundsbygger. Flere ved mere, og det skal Christiansborg tage langt mere seriøst, når vi skal samarbejde om fremtidens løsninger. Jeg håber, at Socialdemokratiet og Venstre kommer på bedre tanker og bliver mere åbne for politisk innovation – i hvert fald på forsøgsbasis. Borgerdrevne forslag er et vigtigt skridt i denne sammenhæng. Det har de fleste partier og politikere heldigvis opdaget.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.