Rasmus Prehn har været socialdemokratisk folketingsmedlem siden 2005. Rasmus Prehn har været sit partis ordfører på blandt andet forsknings-, bolig- og kommunalområdet. I dag er han socialdemokraternes transportordfører. Udover transportområdet er han optaget af at styrke uddannelsesområdet, sikre ordentlig velfærd, mindre ulighed samt flere lærepladser og arbejdspladser. Endelig har han en helt særlig forkærlighed for Nordjylland, hvor han er valgt og bor med sin kone, tre børn og en Golden Retriever.
Forleden skete det lidt pudsige, at jeg sad i bilen på vej over Storebæltsbroen, netop som en journalist ringede og ville høre om Storebæltsbroen. (Bare rolig, jeg kører med headset, så det er fuldt lovligt og trafiksikkert).
Han spurgte anklagende, om ikke Storebæltsbroen var blevet en pengemaskine for staten. Jeg kiggede ud ad vinduet, mens jeg tænkte mig om, nød broens imponerende konstruktion, solen, der spejlede sig i vandet og trafikken, der gled ubesværet. Så svarede jeg: Jo, det er netop det, Storebæltsbroen er blevet. En helt fantastisk pengemaskine, en super trafikal løsning og meget mere end det. Er det ikke en solstrålehistorie?
Journalisten forstod mig ikke. Eller også ville han ikke. I hvert fald skrev han den sædvanlige forargede historie om, at bilisterne betaler meget mere for at køre over broen, end det koster at afvikle gælden og vedligeholde konstruktionen.
Han indledte for eksempel sin artikel sådan her: ”Hver eneste gang en bilist (….) afleverer 240 kr. for at passere broen, kan finansministeren gå lidt gladere i seng. Det sender nemlig godt 100 kr. direkte ned i statskassen - inden der bliver betalt så meget som en eneste krone i rente eller afdrag på gælden. Tæller man den godt halve mia. kr. i skat med, som Storebælt i 2015 afleverede til staten, gik i alt 146 kr. og 38 øre direkte til finansministeren. Det svarer til næsten 61 pct. af prisen for at køre over Storebæltsbroen.”
REGNESTYKKET KAN SE UHYGGELIGT og skræmmende ud, og når journalisten tilmed beskriver, hvordan finansminister Claus Hjort Frederiksen ligger i sengen og hygger sig med vores penge, vil forargelsen ingen ende tage. Fokus bliver effektivt fjernet fra det forhold, at pengene til staten sådan set går til gode fælles formål, som vi alle har stor glæde af.
De sædvanlige ’Slå først Frede’-typer i Liberal Alliance var ikke sene til at love øjeblikkelige ændringer. ”Prisen må ned” og ”Det dræber væksten i samfundet, og det svarer til, at bilisterne bliver kørt over flere gange,” sagde LA’s Villum Christensen blandt andet, og lagde ekstra afstand til hele situationen ved at sige: ”Jeg tror ikke, at nogen politiker har set det regnestykke.”
Efter endt læsning sidder man tilbage med fornemmelsen af at være ført bag lyset. Hvad har de dog gang i inde på Christiansborg, må læseren tænke. Men inden der går sædvanlig liberalistisk selvsving i sagen, er det værd at stoppe op og tænke sig om. Fællesskabsløsningen Storebæltsforbindelsen er nemlig en kæmpe solstrålehistorie og udtryk for en god forretning.
Hør bare her: Før tog sejlturen en time med færge over Storebælt. Dertil kom, at man skulle komme i god tid og vente i kø på færgelejet for at komme om bord. Der kunne være aflysninger eller fuldt booket, så man måtte vente til færgen igen sejlede. Og selv om færgeturen kunne være både hyggelig og charmerende, og cafeteriet serverede Danmarks bedste biksemad med bearnaisesovs, så løb man altså hurtigt sur i mågeskrig, forsinkelser, og færgernes berygtede kaffe.
Det er altså noget skønnere at passere Storebælt på 12 minutter end en time plus ventetid. Hvor kan man ellers nedbringe rejsetiden til en femtedel for tusindvis af mennesker, for hvem det nu er blevet en mulighed at pendle fra Jylland og Fyn til København eller omvendt? Det var utænkeligt førhen.
JAMEN BLIVER VI IKKE FLÅET, når vi kører over? Kørt over hele to gange, som LA siger? Nej, faktisk svarer de 240 kr., som en storebæltspassage koster i dag med en almindelig personbil, kun til halvdelen af, hvad færgerne kostede, hvis vi omregner til nutidspriser. Turen over bæltet tager en femtedel af den tid, det tog før, og det foregår til halv pris. Ikke underligt at en samfundsøkonomisk beregning anslår, at broen frem mod år 2050 vil medføre en samfundsmæssig gevinst på 380 milliarder kroner, hvoraf hele 290 milliarder kroner går til brugerne i form af langt billigere og hurtigere transport. Slet og ret en gigantisk succes.
Med indtægterne fra Storebælt har vi ikke alene finansieret det, det kostede at bygge broen, vi har også skabt et kæmpe overskud for tusindvis af danskere og bedre konkurrenceevne for samfundet i form af bedre transportmuligheder og øget arbejdsudbud. Vi har kunnet trække penge ud til andre gode og nyttige infrastrukturinvesteringer til gavn for fællesskabet, som igen skaber nye arbejdspladser.
Lad os glæde os over solstrålehistorien, Storebæltsforbindelsen. Hvem ved deres sansers fulde brug vil takke nej til et infrastrukturprojekt som Storebæltsbroen, der reducerer rejsetiden til en femtedel, tjener sig selv hjem og mere til, koster det halve at bruge og skaber mange nye arbejdspladser og overskud til mange nye initiativer?
Lad os da tænke over hvor meget mere af den slags, vi bør sætte i gang for at løfte i flok og skabe fremgang for fællesskabet. Husk det, næste gang en mavesur kritiker får tallene galt i halsen og forsøger at fremstille fællesskabsprojekter som Storebæltsforbindelsen som ondskabsfulde pengemaskiner. Løsninger for fællesskabet er og bliver en god forretning for os alle.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.