- Men på den svenske artsportal kom der to observationer i fredags, hvor et af billederne er så godt, at vi får et match. Derudover er der indicierne; der findes ikke mange spækhuggere med kollapset finne, alene i naturen, forklarer Lars Mikkelsen.
Du kan se flere billeder her.
Spækhuggeren lå i fire uger stille i Limfjorden fra april til maj sidste år.
Da den første gang blev observeret på lavt vand ved Hals, blev dyret trukket fri.
Herefter lå den dog helt stille.
Flere eksperter vurderede derfor, at spækhuggeren havde lagt sig til at dø.
Da spækhuggeren pludselig var forsvundet, forsvandt også det sidste håb.
- Vi har lært en helt masse, og det var godt, vi ikke aflivede den, siger Lars Mikkelsen i dag til mediet.