Manglende skanning koster massevis af kræftsyge danskere livet hvert år.
Faktisk betyder langsommelig diagnose af sygdomme, at mellem 500 og 1.000 danskere mister livet i utide hvert år, skriver Sundhedsstyrelsen ifølge Berlingske Tidende i et oplæg til en ny handlingsplan for området.
Det fremgår, at én ud af tre patienter, der har fået diagnostiseret deres kræftsygdom for nyligt, ventede mere end et kvart år. Og at én ud af fire har ventet hele fem måneder eller derover.
Problemet er, at patienterne venter altid for lang tid, fra de henvender sig med de første symptomer til diagnosen og dermed behandlingen kan starte.