De lokale spidskandidater fra Dansk Folkeparti vælger borgerlige partier og Venstre til frem for Socialdemokratiet, når de danner valgforbund ved kommunalvalget.
Dermed er det Venstre, der kan løbe med flere af de ekstra mandater, der kan være gevinsten ved et valgforbund.
Det forklarer Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og mangeårig forsker i kommunalpolitik.
- Gevinsten ved et valgforbund er et ekstra mandat. Hvis flere partier hver især har ekstra stemmer, kan et valgforbund samlet få et ekstra mandat. Det betyder, at det her kan udløse ekstra mandater til den blå blok.
- Men det er ikke noget løfte om, at man vil støtte den samme borgmester. Det er et rent valgteknisk samarbejde, der går ud på at udnytte ekstra stemmer, siger forskeren.
Et valgforbund mellem to eller flere partier betyder, at overskydende stemmer fra et parti giver et mandat til et andet parti i valgforbundet.
På den måde kan en stemme på DF blive en stemme på Venstre eller omvendt.
Jyllands-Posten har i en rundspørge talt med 96 af de 98 spidskandidater fra DF om, hvilke partier de vil danne valgforbund med.
66 fortæller, at de har indgået eller forventer at indgå et valgforbund med et eller flere partier fra den blå lejr. Heraf vil 47 danne valgforbund med Venstre.
Derimod er det kun i fire kommuner, at DF vil indgå i et valgforbund med Socialdemokratiet.
- Det er en klar ulempe for Socialdemokratiet, for hvis man allerede på forhånd havde lavet valgforbund med Dansk Folkeparti, så kunne det udløse ekstra mandater, som kunne gavne Socialdemokratiet.
- Det er ikke mindst fordi, at det som regel er det største parti, der løber med mandatet. Nu er det så Venstre, der kan blive dem, der løber med gevinsten, siger Roger Buch.
Den lokalpolitiske rundspørge er en kontrast til den politiske flirt, der er set på Christiansborg, hvor DF og Socialdemokratiet har nærmet sig hinanden.
- Det viser, at den politiske flirt og det konkrete politiske samarbejde, vi har set i landspolitikken, ikke nødvendigvis er noget, som man ude i kommunerne følger trop på, siger Roger Buch.
/ritzau/