Danskerne hungrer efter varme og forår, og i går var vejrguderne endelig barmhjertige.
Tirsdag viste termometret for første gang i år over 15 graders varme.
Det er over fem måneder siden, det har været så varmt.
Den højeste temperatur blev målt ved Kastrup lufthavn og Landbohøjskolen på Frederiksberg. Begge steder blev der målt 15,3 grader.
Det er den højeste temperatur, ikke alene i år, men siden 12. oktober i fjor, oplyser DMI.
Desværre holder varmen ikke ved.
De kommende dage bliver det gradvist koldere. Fredag byder på nedbør i form af regn eller slud - og i weekenden får vi igen nattefrost.