Ah, endelig weekend.
Tid til afslapning og ro, men er lørdagen og søndagen altid tætpakket med planer, kan man føle sig enormt udmattet, allerede inden uret ringer til en ny uge mandag morgen.
Bliver weekenderne så proppede med aktiviteter, arrangementer, fødselsdage og besøg, at det sker på bekostning af den mentale opladning, bør man prioritere helt anderledes.
Er man ikke noget for sig selv, kan man nemlig heller ikke være noget for andre, siger pædagog Sanna Rasmussen, stifter af Familiestøtten.
Derfor opfordrer hun til, at man mærker efter, om man fylder sine weekender med planer af pligt eller af lyst.
- Det er efterhånden lidt sløret, for man ved snart ikke, hvad der er af hvad. Vi gør det jo bare. Nogle gange skal man ting, som ikke altid er lige sjove, og som man gør for andres skyld. Men når det er sagt, synes jeg, det er vigtigt at huske på, at vi er nødt til at bruge weekenden på at geare ned efter ugen, fordi der sker rigtig mange ting.
- Vi undervurderer, hvor meget vi bliver fyldt op. Man er nødt til at have tid til at bearbejde det, og det er vigtigt, at der er tid til det i weekenden. Man er ikke egoistisk, fordi man siger fra. Faktisk passer man bare på sig selv og sin familie, understreger Sanna Rasmussen.
Den tætpakkede weekendkalender kan ofte ende i en spiral af evig dårlig samvittighed, hvis ikke man accepterer, at man nogle gange har brug for bare at tusse rundt derhjemme og vælge ting fra, selv om man egentligt ikke skal noget andet.
- Man skal tænke meget over, hvorfor og hvem man får dårlig samvittighed overfor. Er det på grund af forventninger udefra, omkring hvad man føler, man skal som familie i dag? I virkeligheden bør det være ens børn og en selv, man står til regnskab for i sidste ende, siger Sanna Rasmussen.
Johnny Kristensen, der er leder af Konsulenthuset Bråby, som blandt andet tilbyder familierådgivning- og terapi, er fuldstændig enig:
- Vi skal passe på, at vores familier ikke bliver et udstillingsvindue, som alle andre skal anerkende. Vores evige jagt efter mest mulig aktivitet, som sættes lig med kvalitet, skal udskiftes med tid til fordybelse og samhørighed, siger han og fortsætter:
- På det helt praktiske plan er det ofte min erfaring fra de familier, jeg har arbejdet med, at der sættes tid af til at finde ud af, hvad der skal prioriteres: Hvad kan vi, hvad vil vi, og hvad skal vi?, forklarer Johnny Kristensen.
Ifølge Sanna Rasmussen skal man være benhård i prioriteringen af sig selv, for hvis ikke man sætter sin egen ro og sit eget velbefindende først, bliver alt andet alligevel sekundært, hvis man konstant er på farten fysisk og mentalt.
- Man skal spørge sig selv, hvem er det, man lever for? Føler man sig stresset, får ens nærmeste heller ikke noget ud af en. Betyder det, at man har brug for at slappe af, så er det dét, man skal gøre. Bagefter skal der nok komme overskud til andre ting.
- Gør faste pligter til en fælles ting.
- Weekenden behøver ikke være proppet med tivoliture.
- Prioritér nærvær og tid.
Kilder: Sanna Rasmussen, Johnny Kristensen.
/ritzau/FOKUS