Slut med knaldtilbud på sprut og hjem fra byen klokken to i stedet for klokken fire.
Erfaringer fra Norge og Sverige viser, at tiltag som disse kan mindske vold og narko i nattelivet, og derfor har ni kommuner deltaget i et forsøg de seneste to år, som Sundhedsstyrelsen evaluerer i dag på en konference.
De ni forsøgskommuner har stablet et samarbejde på benene mellem de relevante aktører, som typisk er politi, restauratører og uddannelsesinstitutioner.
Resultaterne fra de danske kommuner viser, at der er en effekt, men de unges talerør - Yngresagen - mener, at man bør passe på med alt for voldsom offentlig indgriben.
"I forhold til lukketider, så synes jeg, at der er lidt for meget Big Brother over det. Det mener jeg ikke, at det offentlige skal styre, der må diskoteker og natklubber også tage et ansvar," siger Sofie Gry Laursen kommunikationsansvarlig for Yngresagen til Newspaq.
Yngresagen opfordrer til, at man undersøger, om de unge ikke i stedet vil sidde andre steder og indtage alkoholen. Derudover stiller tvivlende over for, hvor de unge vil gå hen, hvis diskotekerne smækker døren i klokken to.
Idéen om at skære ned på spruttilbuddene får til gengæld applaus fra ungdomsorganisationen, fordi det kan at toppen af gæsternes brandert.
Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening bruger dagens konference til at sprede budskabet til flere af landets kommuner.