I årevis har det kun været hver anden døv, der har haft et arbejde at stå op til om morgenen.

Men det er måske ved at ændre sig. I hvert fald har der aldrig været så mange døve på de videregående uddannelser som nu.

12 procent af døve i aldersgruppen 25-39 år har færdiggjort en lang videregående uddannelse. Til sammenligning er tallet 15 procent for den hørende del af befolkningen i samme aldersgruppe.

Tallene stammer fra en Megafon-undersøgelse for Danske Døves Landsforbund fra foråret 2011. Undersøgelsen dokumenterer sort på hvidt, at de unge døve er ved at indhente deres hørende medstuderende.

Det fremgår især af den store forskel, som der er på den yngre og den ældre generation af de døve.

Blot fire procent af døve over 40 år har nemlig en lang videregående uddannelse. I denne aldersgruppe er deres hørende jævnaldrende langt foran med 19 procent.

Bedre tolkemuligheder

Den øgede tilgang til lange videregående uddannelser skyldes ifølge Søren Kyu Winkel, der er kampagnemedarbejder i Danske Døves Landsforbund, at der er kommet flere tolke til den enkelte studerende.

”I dag kan de døve studerende følge med på et langt højere analytisk niveau end tidligere på grund af bedre tolkemuligheder,” siger den 30-årige Søren Kyu Winkel, der selv færdiggjorde sin uddannelse inden for handel og salg på Handelsskolen i Næstved for fem år siden.

For 10-15 år siden skulle en tolk oversætte i mange timer i træk. I dag må en tolk som udgangspunkt maksimum arbejde fire-fem timer om dagen alene og fem-seks timer om dagen, når de er sammen med en co-tolk.

Fra håndværksfag til uni

Birgitte Oppermann, kommunikationsansvarlig i Danske Døves Landsforbund, kan nikke genkendende til, at uddannelsesniveauet er højnet i takt med, at tegnsprogstolk uddannelsen er kommet til.

”I gamle dage var det udbredt, at døve arbejdede meget inden for håndværksfagene. Men i dag går flere og flere døve efter drømmejobbet og de samme muligheder som hørende,” siger Birgitte Oppermann.

Det skaber håb for, at antallet af døve i job kommer i vejret. [pagebreak]

Både før, under og efter krisen har det været nogenlunde konstant, at hver anden ud af de ca. 6.000 døve i Danmark har et arbejde at stå op til om morgenen. Resten står af forskellige årsager uden for arbejdsmarkedet. Nogle er ledige, mens andre er på førtidspension.

Det viser de nyeste tal fra en undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet Epinion.

Vanskeligt at rokke ved fordomme

Det skyldes ifølge Birgitte Oppermann, at døve i de seneste ni-ti år formentlig har mødt de samme fordomme og barrierer på arbejdsmarkedet.

Ifølge hende er der to store udfordringer: Et lavt kendskab til døve, og arbejdsgivernes tro om, at det er svært at ansætte en døv på grund af kommunikationsvanskeligheder.

Men Birgitte Oppermann fejer alle fordommene af bordet:

”Der er ikke forskel på, hvad en døv og en hørende kan og kommunikationen er ikke et problem. Virksomheden kan få op til 20 timers gratis tolk om ugen, og derudover lever vi i den teknologiske tidsalder, hvor man kan kommunikere via for eksempel chat, mail og sms," siger hun.

Hun er dog opmærksom på, at der er visse jobstillinger, det ville være umuligt for en døv at varetage.

"Naturligvis er det en utopi, at en døv ville kunne blive pilot og måske er der en to-tre andre jobs, de ikke kan være i, men udover det, er alt muligt.”

Det er ligesom at ansætte en, der taler tysk

Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at arbejdsgiverne ikke lægger ansøgningen fra sig, hvis ansøgeren er døv, men ser på kompetencerne:

”I virkeligheden drejer det sig bare om, at de taler et andet sprog. Det svarer til, at man får en ny kollega fra Tyskland. Dér ville der også være behov for, at de andre medarbejdere lærer nogle enkelte fraser,” lyder det fra Birgitte Oppermann, kommunikationsansvarlig i Danske Døves Landsforbund.