De danske U23- og juniorcykelryttere må selv finde tegnebogen frem, hvis de vil med til VM i Qatar, der køres i oktober.
Det bekræfter direktøren for Danmarks Cykle Union (DCU), Per Henrik Brask, over for Ekstra Bladet fredag.
- Det er en trist situation, som vi gerne havde været foruden. Det her er dog den eneste løsning. Alternativet er helt at undlade at tage U23-ryttere og juniorer med, siger han.
I februar 2015 fremlagde cykelunionen et underskud på 893.000 kroner for 2015. Dengang meddelte unionen, at man ville skære ind til benet.
Ifølge direktøren mangler der lige nu 300.000 kroner for at sende alle rytterne til Qatar.
- Det er brandærgerligt, men det er bare nødvendigt i den økonomiske genopretningsfase, vi går igennem i DCU, siger Per Henrik Brask.
20-årige Mads Pedersen er en af de unge, danske ryttere, der selv skal være med til at finansiere turen.
Han er klar til at betale, selv om han finder situationen uretfærdig.
- DCU har støttet mig længe og har været utroligt loyal over for mig, så når det går den anden vej, vil jeg gerne yde mit.
- Det er i princippet uretfærdigt, at vi skal betale for at køre på landsholdet. Det er ikke fedt, og det synes DCU heller ikke, siger Mads Pedersen til Ekstra Bladet.
U23-rytternes landevejsløb køres torsdag 13. oktober. Juniorerne kører dagen efter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.