Fogh (V) talte om ulighed i sin åbningstale, og Socialdemokraterne bebudede en større plan mod ulighed i valgkampens start. Siden er debatten gået død.
Det undrer Lars Olsen, forfatter til to bøger om ulighed i det danske samfund.
»Det har ikke fyldt ret meget i valgkampen, fordi der ikke er nogen partier, der har lagt et gennemarbejdet udspil på bordet,« siger Lars Olsen.
Den nyeste forskning viser, at det danske samfund har få fattige. Til gengæld er det fortsat sådan, at et barn af lavtuddannede og arbejdsløse forældre har en langt dårligere chance for selv at få en uddannelse end andre børn.
»Men det problem har ikke fået meget opmærksomhed. Den her valgkamp har drejet sig om den brede middelklasses stemmer,« siger Lars Olsen.
Forældet diskussion
Det undrer også Mads Jæger, der forsker i ulighed ved Socialforskningsinstituttet:
»Den smule debat, der har været, har været en forældet diskussion om økonomisk ulighed, som er meget lav sammenlignet med andre lande, og som man næppe kan gøre ret meget mere ved politisk, hvis skatten ikke skal sættes op. Det undrer mig, at man til gengæld slet ikke taler om, hvordan man for eksempel kan bruge dagsinstitutionerne til tidligt at identificere børn med sociale problemer.«
Socialdemokraternes Mette Frederiksen erkender, at ulighed har fyldt for lidt:
»Men vi er klart det parti, der har fremlagt flest forslag på området. Det er så bare ærgerligt, at de andre partier ikke gjorde ret meget,« siger Mette Frederiksen.
Socialminister fra Venstre, Karen Jespersen, giver medierne skylden.
»Jeg har konstant talt om ulighed, men journalisterne har været meget mere interesseret i problemer med Naser Khader og den slags,« siger hun.