En kinesisk kvinde fortsætter med at lægge afstand til eventuelle konkurrenter.
You Jianxia hedder kvinden og sidder ifølge Guinness World Records sikkert på tronen med en usædvanlig rekord.
You Jianxias øjenvipper gror. Og bliver tilsyneladende ved med at gro.
I 2016 blev hendes længste øjenvipper målt til at være 12 centimeter lange. Nu er de målt til at være 20 centimeter lange.
You Jianxia opdagede i 2015, øjenvipperne blev længere og de fortsatte med at vokse.
- Jeg besøgte flere læger for at få en forklaring på, hvorfor mine øjenvipper voksede mere end andre menneskers. Det kunne lægerne ikke forklare, siger You Jianxia til guinnessworldrecord.com.
- Jeg har også forsøgt at lede efter videnskabelige grunde. Ingen i min familie har lange øjenvipper som mig, så det kan ikke rigtig forklares, fortæller hun.
You Jianxia, som bor i byen Shanghai, mener, at de lange øjenvipper er smukke, og at de viser, at hun er et sundt menneske.