Det kan koste dig en bøde på 10.000 kroner, hvis de udenlandske håndværkere, der fikser din carport eller sætter nyt køkken op, ikke er ordentligt registeret i Danmark.
Udenlandske virksomheder skal registreres i det såkaldte RUT-register – Registret for Udenlandske Tjenesteydere. Og du gør klogt i at bede om at se en kvittering på registreringen. For hver fjerde gang Arbejdstilsynet besøger en udenlandsk virksomhed er den gal med registreringen.
Det viser Arbejdstilsynets årsrapport fra 2011, som Avisen.dk har set udkastet til.
Udenlandske virksomheder under radaren
Tallene taler sit tydelige sprog, fortæller Sofie Bisbjerg, der er fuldmægtig i Arbejdstilsynet.
”Det fortæller, at der stadig er noget at kigge efter. Der er stadig mange udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT-registret,” siger hun.
Når en udenlandsk virksomhed udfører midlertidige opgaver i Danmark, kan myndighederne ved hjælp af registeret holde øje med, hvad de laver, og hvor de arbejder.
I 2011 strammede man reglerne op, så den, der betaler for at få en opgave udført, også blev ansvarlig for, at det udenlandske firma registrerer sig.
Ingen kender mørketallet
Der er rent faktisk en tendens til, at flere udenlandske virksomheder registrerer sig i RUT, oplyser Arbejdstilsynet. Men hvor stor en del af de udenlandske virksomheder, der er tale om, henligger i uvished.
”Vi er ikke bekendt med, hvor stort mørketallet er,” siger Sofie Bisbjerg.
"Langt fra komplet"
En af de personer, der følger nøje med i de udenlandske virksomheder, er formanden for Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Bo Rosschou.
Han er ikke imponeret over RUT-registret.
”Det er langt fra komplet. Vores fornemmelse er, at størsteparten af de virksomheder, der burde være registreret, ikke er det,” siger Bo Rosschou.
Han understreger, at SKAT og Arbejdstilsynet gør en ”ekstraordinær indsats for at få tingene til at virke”, samt at der ER sket opstramninger af RUT.
”Men det er stadigvæk et meget mangelfuldt registrerings-system. Blandt andet fordi enhver kan tilmelde sig, uden at man tjekker, om der er tale om en reel udstationerende virksomhed med aktivitet i hjemlandet,” siger Bo Rosschou.
Ingen straf til 380 syndere
En anden mangel handler om et stort antal udenlandske virksomheder, som går fri, selv om der er dømt urent trav.
Ved manglende eller forkert anmeldelse til RUT, laver Arbejdstilsynet normalt en såkaldt tiltaleindstilling, som fremsendes til politiet. Det sker med henblik på, at der rejses sigtelse mod den udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven.
Men ifølge årsrapporten måtte Arbejdstilsynet opgive at lave disse tiltaleindstillinger over for godt 380 udenlandske virksomheder – svarende til mere end hver sjette.
En typiske årsag er, at man ikke træffer virksomheden på den adresse, der er opgivet i RUT. Eller også kan tilsynet ikke få nok oplysninger om virksomheden til at gå videre til politiet.
"Et sindsygt dårligt signal"
”Det er et billede på, at nogen går fri, som burde være knaldet med en bøde,” siger Bo Rosschou, der kalder det et ”sindssygt dårligt signal at sende ud i branchen”.
”Signalet er: Hvis bare man laver virksomhedskonstruktioner, der er indviklede nok, eller får folk til at undlade at afgive oplysninger om virksomheden, så er chancen for at gå fri relativt stor,” siger han.
Tålmodighed lidt endnu
Arbejdstilsynet oplyser, at man er i gang med at undersøge, hvordan man kan forbedre RUT.
”Der er selvfølgelig udfordringer på området. De løsninger, vi arbejder med i øjeblikket, er i regi af udvalget til modvirkning af social dumping, og du må afvente deres anbefalinger,” siger Sofie Bisbjerg.
Anbefalingerne skal senest komme til efteråret.
I perioden fra 1. juni 2010 til 31. december 2011 har Arbejdstilsynet besøgt knap 2.450 udenlandske virksomheder.
Af disse virksomheder var knap 1.830 anmeldt i RUT på besøgstidspunktet.
I de resterende ca. 620 tilfælde har Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget ikke umiddelbart kunne konstatere anmeldelse til RUT.
Kilde: Arbejdstilsynet