Tyrkiske fly har sent mandag aften ramt 12 mål i det nordlige Irak. Det skriver Reuters, der citerer en pressemeddelelse fra den tyrkiske hær.
Regionen, hvor angrebene har fundet sted, er ifølge den tyrkiske regering et område, hvor toppen af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK) holder til, skriver Reuters.
Tidligere har sådanne angreb været rettet netop mod dele af det militante PKK.
Volden mellem kurdere og tyrkere har været i stigning i Hakkari-provinsen og andre dele af det sydøstlige Tyrkiet, der grænser op til det nordlige Irak. Her er der stort set daglige kampe mellem militante kurdere og tyrkiske sikkerhedsstyrker.
I tre årtier har PKK kæmpet mod Tyrkiets regering og tyrkisk militær, fordi bevægelsen ønsker, at kurderne får selvstændighed fra Tyrkiet.
Tyrkiet kæmper i disse måneder både hårdt mod militante kurdiske grupper og mod Islamisk Stat.
Både kurderne og den militante islamistiske gruppe har fået skyld for flere af de angreb, der har ramt Tyrkiet i det seneste års tid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.