Det kontroversielle forbud mod religiøse symboler i de danske retssale får nu støtte fra flere nydanskere med tyrkisk baggrund.

Formanden for forbundet af alevitter, et tyrkisk folkeslag, er helt enig i regeringens forbud.

»Jeg synes, at forbuddet er rigtigt. Det er bare trist, at nogle trosretninger bruger deres religion meget udadvendt i stedet for indadvendt. På den måde kommer de til at missionere og udløser et forbud, som skader både dem selv og alle andre muslimer,« siger formanden Feramuz Acar, og understreger, at han støtter forbuddet, fordi det gælder for alle og ikke diskriminerer udvalgte religioner.

Hans forening repræsenterer mellem 1.500 og 2.000 alevitter i Danmark.

Politikere blandet sig

Også to muslimske kvinder med baggrund i Tyrkiet fra partiet Venstre bakker op om forbuddet. Lone Yalcinkaya kritiserer dog regeringen i stærke vendinger for ikke at lade domstolene træffe deres egne beslutning.

»Retssystemet i Danmark skal være så neutralt som muligt. Der må ikke signaleres stærke, religiøse signaler. Men det er dybt udemokratisk, at politikerne blander sig ved at lovgive. De skal holde sig langt væk, ellers er domstolene ikke længere politisk uafhængige,« siger Lone Yalcinkaya, byrådspolitiker i Gladsaxe.

»Også forbud i skolerne«

Hun støtter desuden et forbud mod religiøse symboler, der også omfatter skolelærere, dagplejemødre og pædagoger.

Fatma Øtkem, som er folketingskandidat på Fyn, går dog fuldt ind for forbuddet og den politiske indblanding.

»Jeg vil hverken se et kæmpekors, en kalot eller et tørklæde i domstolene. Min grænse går ved lægdommere (nævninge, red.) for de skal repræsentere befolkningen,« siger Fatma Øktem.

Hun roser den kvindelige jurastuderende Sabba Mirza for at ville uddannes sig til dommer. Alligevel mener hun, at hun bør afklæde sig tørkædet, hvis hun en dag bliver dommer.

- Det er dejligt at se muslimske kvinder tage sådan en tung og sej uddannelse. Men hvis hun vil signalere, at det er lovgivningen, der vejer tungest, så burde hun tage det af på arbejdet.