Den 51-årige journalist og TV-vært Kristian Ring-Hansen Holt havde pakket kufferten og var på vej til Tel Aviv på ferie, da angrebene begyndte. Han nåede at hive i håndbremsen under en mellemlanding i Berlin.
Det fortæller "Aftenshow"-værten til Ekstra Bladet.
Rejsen havde været planlagt længe og kufferten var pakket til en ferie i den Israelske kystby, men pludselig begyndte der at tikke nyheder ind om angrebene, der lige nu hærger i landet. Det fik TV-værten til at trække stikke på turen.
- Vi sad da med hjertet lidt oppe i halsen, for vi vidste ikke, hvor alvorligt man skulle tage det, og om vi var købt eller solgt. Men da jeg kunne se, at der også var bygninger i Tel Aviv, der var blevet ramt, var der ikke så meget at rafle om, siger Kristian Ring-Hansen Holt til Ekstra Bladet.
I stedet for at flyve videre til Israel har han og hans rejsekammerat valgt at blive i Berlin i et par dage.
Kristian Ring-Hansen Holt var i mange år nyhedsvært på TV2 News. I 2020 skriftede han til DR, hvor han siden har slået sine folder i "Aftenshowet".