Det går for langsomt med at give grundejere landet over besked om, hvorvidt deres grunde er forurenet med sundhedsskadelige PFAS-stoffer.
Sådan lyder det ifølge DR Nyheder fra oppositionspartierne Enhedslisten og Alternativet.
- Når regionerne ligger inde med den her viden, så mener jeg også, vi bliver nødt til at oplyse befolkningen om, hvorvidt det er deres have eller landbrugsjord eller en børnehave, der ligger, hvor der faktisk kan være en voldsom forurening, siger politisk ordfører Mai Villadsen, Enhedslisten, til DR.
Det er landets fem regioner, der står for kortlægning og eventuel oprensning af forurenede grunde.
Sidste år oplyste regionerne, at man har kig på 15.000 grunde landet over, der kan være forurenet med PFAS.
Af dem har 12.000 grundejere siden fået besked om, at deres grunde er forurenet eller kan være forurenet.
De tilbageværende 3000 grundejere har ikke fået besked om eventuel forurening.
Mads Duedahl (V) er formand for udvalget for miljø og klima i Danske Regioner. Han beskriver det som en "enorm" opgave, som regionerne kæmper med at få løst.
- Når vi som offentlig myndighed orienterer om en potentiel forurening, så skal vi have konkret viden.
- I tilfældet med de 3000 grunde, der ved vi ikke særligt meget. Det kan være grunde, hvor der slet ikke har været produktion, men blot et kontor eller en direktørbolig med et tilhørende cvr-nummer.
- Så der er vi på et stadie, hvor vi endnu ikke ved nok til at informere borgerne, siger Mads Duedahl til Ritzau.
Grunde med PFAS-forurening kan være tidligere lossepladser eller fabrikker, hvor der har været anvendt PFAS i produktionen.
Mads Duedahl råder borgere, der ikke har fået besked om eventuel forurening, til at tjekke regionernes hjemmeside.
Her kan man fremsøge sin adresse og se, om der har været tidligere industri eller losseplads.
- Vi har en liste med 16 brancher, hvor virksomheder kan have anvendt PFAS i deres produktion. Hvis det ikke er en af de brancher, der har været på ens grund, så er der ikke grund til bekymring, siger Mads Duedahl.
Men hvorfor ikke skrue op for tempoet og få informeret alle på mistankelisten hurtigst muligt?
- Med den store udfordring, PFAS er blevet for vores samfund, så bliver vi nødt til at have tilført flere ressourcer, ellers kommer det i hvert fald ikke til at gå hurtigere, siger Mads Duedahl.
Regionerne får cirka 450 millioner kroner om året til at håndtere forurenet jord og drikkevand.
Men alene håndteringen af PFAS-forurening skønnes ifølge regionerne at beløbe sig til 4,5 milliarder kroner.
- Sidste år ønskede vi i forbindelse med økonomiforhandlingerne 100 millioner ekstra om året til det her arbejde med PFAS. Vi fik 20 millioner. Vi gør alt, hvad vi kan med de ressourcer, vi får tilført. Men hvis man vil lave en mere ambitiøs indsats, vil det kræve flere ressourcer, siger Mads Duedahl.
Regeringen har varslet en national handlingsplan for PFAS. Planens indhold er endnu ikke lagt frem.
/ritzau/