En miljøvogn er blevet tilkaldt Testcentervej ved Thisted i forbindelse med spild af flere liter hydraulik- og dieselolie.
Det skriver Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.
En 190 meter høj og 200 tons tung kran er væltet og har i den forbindelse spildt flere liter olie.
- Vi har stoppet spildet og arbejder p.t. med et udspil på 2500 liter hydraulik- og dieselolie, skriver beredskabet klokken 21.10.
Beredskabet kørte til stedet efter meldinger om en væltet kran og mulige flammer fra kranen, lyder det videre.
Kort efter ankomst konstaterer beredskabet, at der ikke er brand på stedet.
/ritzau/