Efter mere end syv årtier med den ikoniske og populære serie af plastikbeholdere til køkkenbrug kan det meget vel snart være slut.
Det skriver Finans med The Business Times som kilde.
Tupperware har de senere år været under øget konkurrence, og nu meddelt firmaet, at det ikke er sikkert, at forretningen kan fortsætte driften.
Tupperware har likviditetsproblemer og aktiekursen er faldet med 43,5 procent. Dertil kommer stigende omkostninger til blandt andet arbejdskraft og logistik.
Tupperware, eller Tupperware Brands, har eksisteret siden 1946 og er især blevet solgt via demonstrationer - de såkaldte Tupperware Party - i private hjem.
I 2012 kunne Tupperware fejre 50 års nordisk jubilæum, og i 2013 blev verdens første museum med Tupperware åbnet i Odense. Museet lukkede i 2020.