"Tillykke med fødselsdagen til en fantastisk fyr..." "Må hver ny dag være endnu en pragtfuld hemmelighed..."
Det er nogle af ordene på en kæmpe kunstinstallation, som rager tre meter op, og kan sikkert lige anes fra Det Hvide Hus' vinduer, da værket står på National Mall tæt på bygningen.
Replikaen af det kontroversielle fødselsdagskort, som præsident Trump angiveligt sendte til sin gode ven, sexkrænkeren og nu afdøde Jeffrey Epstein, er lavet af kunstergruppen The Secret Handshake og pryder nu græsplænen på National Mall.
Epsteins fødselsdag var den 20. januar, så timingen for kunstinstallationen er ikke tilfældig.
Der er søgt om tilladelse til at opstille værket, og den fik de og gælder til og med fredag.
The Wall Street Journal skrev først om kortet til Epstein i juli sidste år, men Trump har både benægtet, at kortet er fra ham, og at han havde et tæt forhold til Epstein. Han har udtalt, at nogle har streget deres eget navn over og sat Trumps ind.
De mange tilbageholdte filer fra Epsteins bo er enorme. Der er indtil videre offentliggjort 12.285 filer, som dog kun udgør sølle 1% af de samlede filer, som udgør tæt på 2 mio. ifølge justitsministeriet i USA.