Flere udenlandske medier har på det seneste tydeliggjort den transformation Donald Trump har været igennem fra at være en forretningsmand til at være en politisk magthaver og nu er et politisk brand, der i bogstaveligste forstand skovler penge ind.
Således er politik i sig selv blevet den vigtigste motor for Donald Trumps indtjening, en indtjening, som også hans familie og allierede nyder godt af.
Her er, hvad der er dokumenteret indtjening, og hvad der er omdiskuteret eller potentielle interessekonflikter:
1. Ejendomme, hoteller og golfresorts (Trump Organization)
Donald Trumps primære og mest veldokumenterede indtægtskilde.
- Golfklubber og resorts (bl.a. Mar-a-Lago, Trump National Doral, Bedminster m.fl.) via medlemskaber, events og green fees.
- Hoteller og ejendomme, både direkte ejerskab og management-/licensaftaler.
- Arrangementer, hvor politiske organisationer, kampagner og donorer betaler for at bruge Trump-ejede steder.
Kritikpunkt: Når politiske aktører bruger Trump-ejede venues, går pengene direkte til hans private virksomheder.
2. Brug af Trump-navnet (branding og licenser)
Trump-navnet fungerer som et brand, der sælges eller licenseres.
- Merchandise: tøj, hatte, bøger, parfume, ure, sko, guitarer, NFTs, bibler m.m.
- Licensaftaler, hvor Trump-organisationen ikke ejer produktet, men får royalties for navnet.
Dette har givet løbende millionindtægter, især under valgkampe.
3. Medie- og tech-projekter
- Trump Media & Technology Group (Truth Social).
- Trump ejer en stor aktiepost; værdien har været stærkt svingende.
- Virksomheden har haft begrænsede driftsindtægter, men aktierne har haft høj spekulativ værdi, som kan bruges som sikkerhed for lån.
Kritikpunkt: Platformens værdi er i høj grad bundet til Trumps politiske position og opmærksomhed.
4. Kryptorelaterede projekter og digitale aktiver
- Trump-relaterede NFT-projekter, hvor han selv har oplyst at have tjent betydelige beløb i licens- og salgsindtægter.
- Senere kryptoprojekter og tokens med direkte eller indirekte tilknytning til Trump-familien er blevet markedsført, men er genstand for debat om gennemsigtighed, risiko og interessekonflikter.
Vigtigt: Dette område er kontroversielt, ureguleret og ofte svært at verificere præcist.
5. Talehonorarer, optrædener og private events
- Betalte taler og eksklusive arrangementer for donorer, organisationer og erhvervsfolk.
- Events afholdt på Trump-ejede ejendomme giver dobbelt indtjening (honorar + venue).
6. Politiske pengestrømme via tilknyttede organisationer
- Super PACs og politiske organisationer bruger penge på Trump-relaterede virksomheder (fx rejser, events, lokaler).
- Selvom kampagnemidler formelt ikke er personlig indkomst, ender en del af pengene i Trump-ejede selskaber.
7. Familie og nære allierede
Donald Trump Jr. og Eric Trump
- Ledende roller i Trump Organization.
- Deltagelse i forretningsprojekter, investeringer og branding-aftaler, ofte med tydelig kobling til Trumps politiske position.
Ivanka Trump
- Tidligere indtjening via mode- og licensforretninger (nu nedtonet), men fortsat del af familiens samlede netværk og brandværdi.
Jared Kushner
- Grundlægger af Affinity Partners, en kapitalfond finansieret bl.a. af udenlandske statslige investeringsfonde.
- Tjener store forvaltningsgebyrer.
- Kritiseret for, at forbindelserne blev opbygget under Trumps præsidentperiode.
8. Investeringer og finansielle aktiver
- Aktier, obligationer, fonde og andre investeringer.
- Offentlige finansielle afsløringer viser betydelige passive indtægter.
- Nogle investeringer er foretaget via trusts eller selskabsstrukturer.
9. Juridiske og politiske følgeeffekter (indirekte økonomisk gevinst)
- Retssager, skandaler og politisk konflikt har ofte øget synligheden af Trump-brandet.
- Synlighed omsættes til højere merchandise-salg, flere events og større medieopmærksomhed.
Overordnet vurdering
Trump, hans familie og hans allierede tjener penge gennem:
- Klassisk ejendom og hospitality
- Systematisk udnyttelse af et politisk brand
- Merchandise og licenser
- Medie- og tech-platforme
- Politiske events og donor-økonomi
- Investeringer og finansielle netværk
Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Forbes steg Donald Trumps anslåede formue kraftigt i 2025 og lå på omkring 7,3 milliarder dollar.
Stigningen var især drevet af værdiansættelser af hans medieaktier og kryptorelaterede aktiver, plus at han reducerede nogle tidligere forpligtelser og domsafgørelser.
Mod begyndelsen af i år vurderer Forbes, at formuen nu ligger omkring 6,6 milliarder dollar.
Meget af kritikken handler ikke om, hvorvidt pengene tjenes lovligt, men om interessekonflikter, gennemsigtighed og sammenblanding af politisk magt og privat økonomi.
Ekspert: Donald Trump har lavet et historisk normbrud uden fortilfælde
Eksperter kalder det over for Politiken et historisk normbrud uden fortilfælde i amerikansk historie, at Donald Trump i sit første år som præsident har brugt embedets magt og statens institutioner til at berige sig selv, sin familie og sine politiske allierede.
Sager Donald Trump (som sagsøger) har rejst siden 2017:
1. Defamation-sag mod The New York Times
Trump har anlagt en defamation-sag mod The New York Times med krav om 15 milliarder dollars i erstatning for det, han beskriver som falske og injurierende påstande om ham, politisk skæv rapportering og skader på hans omdømme og forretninger.
Søgsmålet blev indgivet i en føderal domstol i Florida i september 2025.
2. Defamation-sag mod BBC
I december 2025 indgav Trump en erstatningssag mod BBC med krav om op til 10 milliarder dollars, hvor han anklager den britiske public service-udsender for at misrepræsentere hans tale fra den 6. januar 2021 i en dokumentarfilm og dermed skade hans omdømme.
Sagen retter sig mod hvad Trump kalder æreskrænkelse og vildledende redigering.
3. Tidligere store defamation-søgsmål mod andre medier
Ifølge rapporter har Trump anlagt flere store defamation-søgsmål - sager om ærekrænkelse - mod amerikanske medier i 2024–2025, herunder:
Sager mod ABC News og CBS News, som ifølge nogle kilder blev afviklet med forlig omkring 15 millioner dollars hver plus omkostninger.
En 10 milliarder dollar defamation-sag mod The Wall Street Journal over personlige påstande (Trump anlagde sagen som svar på artikler om ham).
4. Søgsmål mod JPMorgan Chase
I januar 2026 annoncerede Trump planer om at sagsøge JPMorgan Chase, efter at banken sagde, at den havde afsluttet forretningsforbindelsen med ham efter stormen den 6. januar 2021.
Trump hævder, at banken uberettiget afbrød forholdet, men har ikke fremlagt dokumentation i første offentlige udmelding.
5. Milliardkrav over for justitsministeriet
Desuden kræver Donald Trump, at justitsministeriet betaler ham næsten 1,5 milliarder skattekroner i erstatning for gener, han mener at have lidt som følge af justitsministeriets forskellige efterforskninger af ham.
Her peger direktør for ngo’en Citizens for Responsibility and Ethics in Washington, Noah Bookbinder, der har ført sager om offentlig korruption for justitsministeriet og været juridisk chef i Senatets retsudvalg, blandt andet på følgende:
Efterforskningerne af Trumps mulige kriminelle handlinger var for det første baseret på fakta og lovgivning. For det andet har Trump som præsident målrettet undergravet justitsministeriets traditionelle uafhængighed, så det nu er hans egne hyperloyalister, der skal tage stilling til chefens krav.
- Det er virkelig alarmerende og juridisk absurd. Der findes i praksis ingen fortilfælde for den slags, siger Noah Bookbinder til Politiken.