Trods glødende opsving: Så mange kommuner vil svinge sparekniven
Mange kommuner planlægger at spare til næste år, og det kommer blandt andet til at gå ud over landets ældre. (Foto: Foto: Linda Kastrup / Scanpix)
Mere end hver femte kommune regner med at bruge færre penge på blandt andet skolebørn, ældre og administration til næste år, viser ny rundspørge. Besparelserne betyder, at mange borgere får dårligere service fra kommunen, mener ekspert.

Selvom de økonomiske kedler kører på fuldt tryk, er det ikke nødvendigvis noget, som betyder bedre velfærd til danskerne.

I en rundspørge, som HK Kommunal har lavet blandt økonomichefer i 63 danske kommuner, svarer mere end hver femte, at de regner med at bruge færre penge på blandt andet skoler, ældrepleje og administration til næste år. 

Samtidig svarer 41 procent af kommunerne, at de regner med, at deres serviceudgifter ligger på samme niveau som i år. 

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vil en stor del af de planlagte besparelser betyde dårligere service til mange af landets borgere. 

- Der bliver flere og flere ældre og skolebørn i Danmark, og hvis ikke man tilfører flere penge til de områder, vil mange borgere opleve at få en ringere service fra kommunen, end de gør i dag, siger Roger Buch til Avisen.dk.

- I mange kommuner betyder det flere børn i klasselokalerne, og ældre, der måske kun får gjort rent eller kommer i bad hver tredje uge, tilføjer han. 

Kan give god mening

Per Nikolaj Bukh, professor i Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet hæfter sig ved, at mange kommuner egentlig gerne vil bruge flere penge, men ikke kan. 

- Den helt enkle forklaring på, at kommunerne ikke bruger flere penge er, at regeringen og Folketinget ikke vil lade dem gøre det. Heller ikke selvom mange borgere råber på, at kommunerne skal levere bedre service, end de gør i dag, siger Per Nikolaj Bukh til Avisen.dk. 

Han peger dog også på, at der i visse kommuner kan være helt naturlige forklaringer på, at man skærer ned på et specifikt område.

- I mange kommuner er arbejdsløsheden faldende og har været det i en lang periode, og derfor kan det jo give god mening, at man så vælger at have færre ansatte i jobcentrene, siger Per Nikolaj Bukh. 

Skærer i kontorarbejdet 

I rundspørgen svarer seks ud af ti økonomichefer, at de regner med at finde ekstra kroner på kistebunden ved at spare i administrationen på landets kommunekontorer, jobcentre og rådhuse. 

Det er nærmest hele paletten af velfærdstilbud, der bliver ramt.
Martin Kjellberg Ishøy, leder af Ledelsesbetjening og Kommunikation i Halsnæs Kommune, der skal spare 70 mio. kroner til næste år.

Det møder kritik fra formand for HK Kommunal, Bodil Otto, der mener, at de kontoransatte alt for ofte har stået for skud, når der skal findes besparelser i det offentlige.

- Alle vil spare på administrationen, men man glemmer bare, at der ikke bliver færre opgaver, fordi man fjerner de hænder, der skal løse dem, siger Bodil Otto.

- Og vi ser jo rigtig mange sager lige nu, hvor bedre administration kunne have forhindret fejl i kontroller og sagsbehandling, der ender med at koste det offentlige millioner af kroner, tilføjer hun. 

Hun bakkes op af kommunalforsker Roger Buch, der peger på, at en effektiv administration er afgørende for, at både stat og kommuner kan fungere, som de skal. 

- Vi skal passe på med at se administration som noget overflødigt, for vi har brug for en god og professionel styring af den offentlige sektor. Ellers risikerer vi, at den bliver ineffektiv, siger Roger Buch. 

Han er også skeptisk overfor, at mange af de adspurgte økonomichefer regner med at kunne bruge digitalisering og regelforenkling til at slanke kommunernes budgetter.

- Det er jo de nemme løsninger, for der er ikke rigtigt nogen, der kan være uenige i, at smartere systemer er en god idé. Men vi har desværre set en række eksempler på, at forsøg med digitalisering har ført til øgede udgifter for kommunerne, siger Roger Buch. 

- Nu har man forsøgt sig med regelforenkling og bedre indkøbspolitik i kommunerne i de sidste mange år, men jeg har svært ved at se, at det kan spare kommunerne nok penge til, at man undgår at skære ned på den service, som borgerne får, tilføjer han.

Alt bliver ramt

En af de kommuner, der allerede fra næste år planlægger besparelser, er Halsnæs Kommune.

Her betyder en voldsom stigning i udgifterne til voksenhandicap-området og anbringelsen af sårbare børn, at kommunen skal spare op mod 70 millioner kroner.

- Både ældreplejen, skoleområdet og dagsinstitutionerne skal holde for, hvis vi skal i mål med de her besparelser. Så det er nærmest hele paletten af velfærdstilbud, der bliver ramt, siger Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs Kommune. 

- Det er selvfølgelig nogle besparelser, vi gerne ville have været foruden. Men når det ikke er muligt at hæve skatterne, og posen med penge fra staten kun er lidt større end i år, har vi ikke andre muligheder, tilføjer han. 

Også i Mariagerfjord Kommune skal man skære knap 123 millioner kroner i kommunens budget til næste år, og det betyder, at 80 stillinger bliver nedlagt

Leif Skaarup (S), viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, oplyser til Avisen.dk, at kommunen endnu ikke har besluttet, hvilke områder der bliver ramt af besparelserne.

via Listen To News