Efter skærpelsen af coronarestriktioner har fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne fredag indgået en aftale om at genindføre en ordning for lønkompensation - og to øvrige aftaler.
Det skal forhindre fyringer i de sektorer, der rammes af restriktioner, hvis formål er at holde smitten i samfundet nede.
- Regeringen har i dag med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen indgået en aftale, som holder hånden under både lønmodtagere og virksomheder, som bliver ramt af de restriktioner og anbefalinger, som regeringen har meldt ud, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).
Konkret betyder det, at virksomheder, der eksempelvis arrangerer julefrokoster, og som sender mere end 30 procent af medarbejderne hjem, får adgang til lønkompensation. Så en stor del af lønnen betales af staten.
Formand for FH Lizette Risgaard mener, at aftalen er vigtig.
- Ordningen betyder, at medarbejdere i udsatte brancher kan bevare deres indkomst og tilknytningen til deres arbejdsplads i stedet for at blive fyret, siger Risgaard.
Aftalen om lønkompensation for de virksomheder, som oplever et fald i aktiviteterne som følge af restriktionerne og regeringens anbefalinger, løber foreløbig til 15. januar.
Forinden mødes parterne for at vurdere, om den skal forlænges.
SPØRGSMÅL: Hvorfor er den så kort?
- Det, som regeringen har meldt ud, er ikke en hård og lang nedlukning af det danske samfund. Det er målrettede restriktioner, som har til hensigt at vinde tid. Primært hen over jul og nytår. Det er også en forholdsvis dyr ordning for staten, siger Mattias Tesfaye.
Samtidig tilføjer han, at regeringen har haft et ønske om at finde en balance. Da man står i en situation, hvor nogle virksomheder mangler arbejdskraft.
- Vi skal ikke over en for lang periode trække arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet og give dem lønkompensation, når vi samtidig kan se, at vi mangler folk på andre virksomheder, siger ministeren.
Der er også indgået aftale om lønkompensation for tvangslukkede virksomheder.
- Den vil gælde, lige så længe virksomhederne har forbud mod at holde åbent, siger Tesfaye.
Parterne er desuden enige om at forlænge en ordning om arbejdsfordeling frem til udgangen af marts 2022.
Den betyder, at kolleger kan deles om det arbejde, der er. Når de ikke arbejder, kan de vælge at være hjemsendt eller under uddannelse med forhøjede dagpenge.
- Jeg synes, at vi igen og igen beviser, at vi har en velfungerende dansk model, hvor arbejdsmarkedets parter bidrager til ansvarlige løsninger for hele det danske samfund, siger Lizette Risgaard.
Aftalen modtages med tilfredshed i erhvervsorganisationerne.
- Nu bliver de groggy brancher og virksomheder igen ramt knaldhårdt. Derfor er det så vigtigt, at den nye aftale sikrer, at virksomheder berørt af restriktioner kan få lønkompensation for hjemsendte medarbejdere, siger Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.
I Dansk Industri mener man, at aftalerne har gjort, at Danmark har klaret sig godt i en krisetid.
- Erhvervslivet har taget et stort ansvar under corona, og en af grundene til, at Danmark økonomisk er kommet godt igennem krisen, er aftalerne om de gode kompensationsordninger, siger siger viceadministrerende direktør Kim Graugaard i en skriftlig kommentar.
/ritzau/