Det er en ambitiøs målsætning at skabe 8000-10.000 ekstra praktikpladser i 2025. Derfor er der brug for at tage mange forskellige redskaber i brug, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Arbejdsgiverne er på den baggrund klar til at acceptere en model, hvor de virksomheder, der opretter mange praktikpladser, slipper billigere end dem, der ikke gør.
Også selv om det betyder, at nogle virksomheder kommer til at betale mere i det såkaldte Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag.
Det siger direktør Jacob Holbraad på vej ind til, hvad der tegner til at blive det afsluttende møde om en trepartsaftale.
- Man kunne godt tænke i, at dem, der relativt set tager mange elever, skal have færre udgifter, og hvis de skal have færre udgifter, er der nogle andre, der skal betale en større del af regningen, siger han.
LO-formand Lizette Risgaard bekræfter på vej ind til mødet, at målsætningen i aftalen er 8000 til 10.000 praktikpladser i 2025.
- De unge mennesker, der vælger en erhvervsuddannelse på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, skal have en praktikplads, siger hun til TV2.
LO-formanden bekræfter samtidig, at der både er pisk og gulerod i den nye model for at få virksomhederne til at tage samfundsansvar og flere lærlinge.
- Der er en gulerod til dem, der gør meget, og hvis de ikke gør det, er der sanktioner, siger Lizette Risgaard.
Risgaard har dog ikke enstemmig opbakning i LO-ledelsen til at skrive under på aftalen.
Forbundet FOA, der blandt andet organiserer social- og sundhedsassistenter, har stemt nej til aftalen, da den i formand Dennis Kristensens optik ikke løser problemerne på hans område.
- Vi kan simpelthen ikke leve med ikke at få løst spørgsmålet om, hvor mange der skal uddannes på vores område, siger han.
For 3F's formand, Per Christensen, er målet at komme så tæt på en praktikpladsgaranti som muligt. Og derfor er det afgørende, at de arbejdsgivere, der ikke tager elever, kommer til at betale.
- Økonomiske incitamenter er det, der virker. Det er det afgørende for mig, siger han.
Jacob Holbraad ønsker ikke før mødet at oplyse, om arbejdsgiverne har fået noget "til gengæld" for at acceptere de økonomiske sanktioner.
/ritzau/