Fire personer døde i nat, da en villa i Skåne satte i brand.
Politiet fik alarmen omkring kl. halv to natten til onsdag, skriver Aftenbladet.se.
"Jeg var på stedet efter cirka tre minutter, og da var villaen allerede fyldt med røg," fortæller redningsleder Olle Persson.
Selv om det kun brændte i det ene af villaens rum, var hele huset fyldt med røg, og redningsmandskabet bar i alt fem personer ud af fra villaen. En kvinde og tre små børn er omkommet, mens det sidste barn behandles for livstruende skader på hospitalet i Lund.
Øjenvidner fortæller, at ofrene modtog førstehjælp uden for villaen i Staffanstorp, men deres liv stod altså ikke til at redde. Det er sandsynligvis røgforgiftning, der er årsagen til dødsfaldene.
Politiet har endnu ikke fastslået årsagen til branden.