Hvert år diagnosticeres knap 4.000 danskere med lungekræft, og sygdommen er årsag til lige så mange dødsfald. Det gør lungekræft til den kræftform, som slår flest danskere ihjel.
Nu kan forskning fra Københavns Universitet imidlertid vise sig at føre til nye former for behandling af lungekræft og andre dødelige kræftformer.
- Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige, siger professor Guillermo Montoya.
Han tilføjer:
- Vi har ny viden, som kan være med til at ødelægge det proteinkompleks bestående af de tre proteiner RAF-1, HSP90 og CDC37, der får kræftceller til at dele og sprede sig.
Professor Guillermo Montoya udfører sin forskning på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.
RAF-1 har brug for de to andre proteiner, HSP90 og CDC37, for at få sygdommen til at sprede sig, og nu har forskerne fundet ud af, at de ved at afbryde det samarbejde kan forhindre ukontrolleret celledeling.
- Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige. Vi oplever allerede nu interesse for vores arbejde, netop fordi det potentielt set kan føre til nye behandlingsformer, siger Guillermo Montoya.
De tre proteiner er her illustreret med hver deres farve. Den ene har dog to nuancer af blå. Th. ses en afbildning af, hvor kompakt proteinerne er. Tv. ses proteinet forfra og bagfra. (Grafik: Guillermo Montoya/Københavns Universitet)
Akilleshælen
Tidligere forskning i mus anført af den spanske biokemiker Mariano Barbacid fra det spanske center for kræftforskning (CNIO) har vist, at man ved at forhindre de tre proteiner i at samarbejde kan stoppe ukontrolleret celledeling.
- Projektet her er et samarbejde med Barbacidgruppen, hvor vi har leveret ny molekylær viden om proteinkomplekset. Derudover har vi identificeret en mulig akilleshæl i forbindelsen, idet modifikationer på netop det her område kan påvirke samarbejdet mellem de tre proteiner, siger Guillermo Montoya og tilføjer:
- Vores forskning viser, at det rent faktisk er muligt at forhindre de tre proteiner i at arbejde sammen.
Professor Guillermo Montoya og hans kollegaer har undersøgt proteinkomplekset ved hjælp af kryoelektronmikroskopi (kryo-EM) – en teknologi, som gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler. (Foto: Christian Als/Københavns Universitet)
Guillermo Montoya og hans kollegaer har undersøgt proteinkomplekset ved hjælp af kryoelektronmikroskopi (kryo-EM) – en teknologi, som gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler.
Med kryoelektronmikroskopi kan man undersøge proteiner, der er mere end tusind gange mindre end bredden af et menneskehår – delvist ved hjælp af nyligt udviklede elektrondetektorer.
- Vores forskning havde ikke været mulig uden de nyeste fremskridt inden for kryo-EM, som gør os i stand til at visualisere proteinkomplekser i høj resolution, forklarer Guillermo Montoya.
Et væld af information
Guillermo Montoya understreger, at selvom resultaterne af museforsøgene er lovende, skal man huske på, at der er stor forskel på mus og mennesker.
- Der er altså lang vej endnu, før vi kan sige, om den viden, vi har frembragt her, kan omsættes til realiserbar, effektiv behandling af kræftpatienter. Men hvis metoden viser sig at virke lige så godt på mennesker som på mus, vil det være et stort skridt fremad, idet stabilisering af RAF-1 spiller en væsentlig rolle i udvikling af kræft, siger han.
Guillermo Montoya understreger ligeledes, at det nye studie bidrager med basal viden om samarbejdet mellem de tre proteiner.
- Det allervigtigste er, at vi nu har indgående viden om det her proteinkompleks. Det giver os et væld af information, som andre forskere såvel som medicinalvirksomheder kan arbejde videre med.
Du kan læse hele studiet "The structure of the RAF1-HSP90-CDC37 complex reveals the basis of RAF1 regulation" i det videnskabelige tidsskrift Molecular Cell.
Studiet er støttet af Novo Nordisk Foundation.