For at tabe dig ville du måske spise mindre, men et forholdsvis lille pilotstudie konkluderer, at det ikke nødvendigvis er nødvendigt, at gå småsulten i seng.
Studiet, som danske forskere har været med til at udføre, viser, at det er nok at spise færre proteiner, hvis man vil sænke risikoen for sygdomme, som kan føre til diabetes og hjertekarsygdom.
Det skriver Videnskab.dk.
Du behøver - ifølge studiet - altså hverken spise mindre eller mere kaloriefattigt. Der skal bare være færre proteiner i din mad.
- Nogle af deltagerne i forsøget går fra at have type 2-diabetes til ikke at have diabetes længere. Det er ret fantastisk og ret utrolige effekter, vi ser på både insulinfølsomhed og blodsukkerkontrol, lyder det fra Jonas Thue Treebak til Videnskab.dk.
Han er lektor og gruppeleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet og en af de danske forskere, der har deltaget i studiet.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Nutrients og udført sammen med forskere fra blandt andet universitetet i São Paulo i Brasilien.
- Undersøgelsen viser, at en halvering af forsøgsdeltagernes proteinindtag er tilstrækkeligt til at opnå stort set de samme kliniske resultater som at begrænse kalorier, men uden behov for at reducere kalorieindtaget, forklarer Jonas Thue Treebak til Videnskab.dk.
Blandt de slående resultater af forsøget er, at begge grupper fik forbedret deres insulinfølsomhed markant med henholdsvis cirka 60 procent (kaloriebegrænset kost) og cirka 90 procent (proteinbegrænset kost).
Men også vægt, blodsukker, blodtryk og kolesterol blev lavere hos begge grupper. Med andre ord peger studiet på, at det hos forsøgspersonerne virkede nogenlunde lige så godt at skære ned på proteiner som at skære ned på kalorier.
Manglen på kontrolgruppe er netop et af kritikpunkterne fra en dansk forskningskapacitet på området.
Niels Møller er overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet med speciale i endokrinologi, diabetes og intern medicin.
Han har intet haft med det brasiliansk-danske studie at gøre, og han er langtfra lige så begejstret som sin danske kollega.
Han fremhæver, at studiet lagde ud med at ville undersøge 200 patienter, men endte med 21. Det åbner for en skævhed. Er det en bestemt profil af patienter, der er droppet ud, og kan det have påvirket studiets resultater?
Desuden stiller han spørgsmålstegn ved størrelsen på studiet. To grupper på 10 og 11 deltagere giver et "tyngde-problem". For hvor meget vægt kan man lægge bag resultater, der beror på kun 21 forsøgsdeltagere?
- Det er da interessant, hvis det, de finder i studiet, er rigtigt. Men der er en lang række men’er, som gør, at det vi ikke ved, om det er rigtigt, siger Niels Møller til Videnskab.dk og samler sin kritik sammen til følgende:
Med det design, der er anvendt, kan man ikke afgøre, om det er dét, at man overhovedet intervenerer, der giver et vægttab, eller om det er det lave proteinindtag, der medfører en bedring i insulinfølsomheden.
- Data er ikke stærke nok til at underbygge konklusionen, mener han.
De to danske forskere er ikke enige i, om studiet kan overføres til hverdagen.
Jonas Thue Treebak mener godt, at studiets resultater allerede nu kan overføres til folks egen hverdag.
Han forklarer, at i en almindelig kost indtager vi typisk mere end ét gram protein per kg kropsvægt, selvom man generelt ikke har behov for mere end et gram per kg kropsvægt.
I studiet har man reduceret det tal til 0,8 gram. I Danmark lyder anbefalingen, at vi spiser 1,1-1,3 gram.
- Rent helbredsmæssigt er 0,8 gram stadig nok for langt de fleste, hvis man får de mikronæringsstoffer, altså vitaminer og mineraler, man har brug for.
- Derfor er der ikke noget problematisk i at gøre det her derhjemme. Dog med det forbehold at vi ikke ved, hvad hospitaliseringen betyder for resultaterne, siger Jonas Thue Treebak.
Niels Møller er omvendt bekymret for konsekvenserne, hvis danskere med metabolisk syndrom begynder at spise en meget proteinrestriktiv kost.
Det anbefaler han ikke.
- Vi kender ikke langtidseffekterne af proteinrestriktion. Man kan godt frygte, at folk vil begynde at underspise proteiner med en række potentielle sygdomskonsekvenser til følge, indvender han.
Læs også:
Falder du for disse kostmyter?
For første gang i 25 år: Dansk professor får Nobelprisen i kemi