EU's grænseagentur, Frontex, er hårdt ramt af anklager om overtrædelse af menneskerettigheder og misbrug af EU-midler. Det koster nu i den øverste ledelse.
Fredag har Frontex' bestyrelse besluttet at acceptere opsigelsen fra Frontex direktør Fabrice Leggeri. Samtidig meddeler bestyrelsen, at man vil tage de næste retslige skridt mod to ledende medarbejdere i Frontex.
De tre ledende personer i Frontex har været genstand for en undersøgelse fra EU's antisvindelenhed Olaf. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Frontex' bestyrelse.
Pressemeddelelsen nævner dog ikke, hvad Olaf konkret har konkluderet om de tre medarbejdere.
Allerede torsdag valgte Fabrice Leggeri at meddele bestyrelsen, at han vil træde tilbage. Det skete, da han for første gang skulle svare på konklusionerne fra antisvindelenheden Olaf.
Dermed slipper Fabrice Leggeri for yderligere retslige skridt i forbindelse med Olaf-rapporten, fremgår det af pressemeddelelse fra Frontex fredag.
Indtil videre overtager vicedirektør i Frontex Aija Kalnaja posten som topchef for Frontex. Men Frontex' bestyrelse ønsker dog, at EU-Kommissionen slår stillingen op, så der kan findes en ny permanent chef for det kriseramte agentur.
Franskmanden Fabrice Leggeri har stået i spidsen for Frontex siden 2015. Siden da har der været gentagne rapporter om, at Frontex gennemfører såkaldte pushbacks af migranter i blandt andet Middelhavet.
Det vil sige, at man forsøger at forhindre personer i at søge asyl ved at skubbe dem tilbage over EU's ydre grænse. Det er i strid med international lov og har vakt kritik fra flere sider.
Samtidig har Frontex også været præget af økonomiske problemer. Som det eneste EU-agentur fik Frontex for nylig ikke godkendt sit budget af et særligt budgetudvalg under EU-Parlamentet.
Det skete efter afsløring af, at Fabrice Leggeri havde brugt mere end 60.000 kroner på at tage et privatfly fra Warszawa til Bruxelles. Det er en flytur på omkring to timer, hvor billetten med direkte rutefly normalt koster under 1500 kroner.
Det dramatiske farvel til Fabrice Leggeri kan måske bane vejen for en ny start for Frontex. Det har menneskerettighedsorganisationer længe ønsket.
Tidspunktet for opsigelsen er dog kritisk for EU. Ikke kun på grund af de interne problemer i Frontex. Men også fordi presset på EU's ydre grænser igen er kraftigt stigende.
Ifølge en opgørelse fra Frontex var første kvartal i år det travleste siden migrantkrisen i 2016, når det kommer til "illegale" krydsninger af EU's ydre grænser. Opgørelsen fra Frontex inkluderer vel at mærke ikke flygtninge fra Ukraine, der har ret til at søge asyl i EU.
Frontex skønner, at der mellem januar og marts var mere end 40.300 "illegale" krydsninger af EU's ydre grænse. Det er en stigning på 57 procent, i forhold til sidste år hvor coronaepidemien lukkede mange landes grænser.
Frontex' bestyrelse er dog overbevist om, at opgaven kan løses af en ny topchef:
- Bestyrelsen understreger, at effektiv grænsekontrol og beskyttelsen af fundamentale rettigheder er fuldt ud kompatible, skriver bestyrelsen i pressemeddelsen.
/ritzau/