Nye regler skal friste ældre til at arbejde længere. Men nu viser det sig, at et nyt tillæg til folkepensionen slet ikke er så gunstigt, som det umiddelbart ser ud til.
Det skriver Fagbladet 3F.
Regeringen og Dansk Folkeparti har for nylig indgået en aftale om "flere år på arbejdsmarkedet". Den skal angiveligt forbedre tillægget til de, der fortsætter på jobbet og venter med folkepension.
Ifølge en tabel i aftalen vil ét års udsættelse af folkepension kunne give en bonus på 73.900 kroner her og nu og dertil 8.600 kroner årligt i ti år. Men et tjek viser, at de tal kun gælder for enlige folkepensionister. Det gælder ydermere kun, hvis de ikke har synderlige andre indtægter.
Gifte og samlevende vil altid få væsentlig mindre. Hvis de gifte eller samlevende desuden får udbetalt arbejdsmarkedspension eller anden pension, så falder bonussen yderligere.
Flere medier har efter aftalen bragt aftaletekstens tabel. De har skrevet, at så meget kan ældre få i tillæg, hvis de fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen. Men Finansministeriet bekræfter over for Fagbladet 3F, at tallene kun gælder for enlige, der har så begrænsede andre indtægter, at de kan få fuldt pensionstillæg.
Efter Fagbladet 3F's henvendelse har ministeriet opstillet flere tabeller. De viser, at enlige vil få mindre, hvis de får arbejdsmarkedspension eller har andre indtægter.
De ekstra tabeller viser desuden , at bonussen falder yderligere for gifte og samlevende. Hvis de slet ikke er berettiget til pensionstillæg, så bliver gevinsten ved at arbejde ét år længere kun éngangsbeløbet på 73.900 kr. Det er stort set, det samme, som de har mistet ved at udsætte udbetalingen af folkepension.
Finansministeriet forklarer, hvorfor der kun er medtaget den mest gunstige tabel i aftalen.
- Det skal ses i sammenhæng med, at der aktuelt er forholdsvis mange enlige pensionister med fuldt pensionstillæg, skriver ministeriet i en mail til Fagbladet 3F.
I tabellen i aftalen er det nævnt, at tallene gælder "for person med fuld folkepension". Men det er ikke anført, at beløbene angår en enlig. Det er heller ikke defineret, at "fuld folkepension" betyder, at den pågældende har så lave andre indtægter, at han eller hun kan få fuldt pensionstillæg.
Finansminister Kristian Jensen kan ikke forstå, hvis nogen synes, at aftalen reklamerer for meget for den nye ordning ved kun at medtage de størst mulige udbetalinger
- Vi har i aftaleteksten vist virkningerne af hurtigere udbetaling af opsat pension for en enlig pensionist med fuldt pensionstillæg. Det har vi valgt, fordi det er en forholdsvis stor gruppe blandt pensionisterne, skriver Kristian Jensen i en mail til Fagbladet 3F.
- Den konkrete virkning for den enkelte pensionist vil afhænge af en række forhold. Det gælder levetid, samlivsforhold, størrelse af private pensionsudbetalinger og andet. Det ville være meget utraditionelt at vise detaljerede konsekvensberegninger for en række forskellige familietyper i en aftaletekst, siger Kristian Jensen.
Finansministeren ved ikke, hvordan der vil blive orienteret om den nye ordning. Han henviser til Beskæftigelsesministeriet. De får ansvaret for at informere om reglerne for opsat pension, herunder om de nye muligheder for at få udbetalt ventetillæg hurtigere.