Selv om der bliver gjort mere end nogensinde for at få folk i arbejde, så er omkring hver femte person stadig på en form for offentlig forsørgelse i flere østjyske kommuner.
Det viser tal, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - har udarbejdet for TV2 Regionerne.
Ser man bort fra Samsø, som statistisk er meget usikker, er Randers den kommune i Østjylland, hvor flest bliver forsørget af det offentlige.
Hele 21,1 procent af borgerne i den arbejdsaktive alder, det vil sige mellem 17 og 64 år, er enten på kontanthjælp eller på anden måde økonomisk støttet af kommunen.
En af dem, der fylder i statistikken, er 62-årige Jørgen Egelund Pedersen, der efter 36 uafbrudte år på arbejdsmarkedet pludselig stod uden job for to år siden. Og mødet med moderne jobsøgning har ikke været nemt.
- Jeg hader det, siger Jørgen Egelund Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Mig og computere, vi er ikke de bedste venner. Og alt foregår jo på sådan en nu om dage.
Jørgen Egelund Pedersen har gennem sit lange arbejdsliv ikke haft brug for - eller tid til - at tage en uddannelse.
Det at han er ufaglært, gør, at han er meget dårligt stillet i forhold til at få et job nu. Ind til videre har han taget et gartner-kursus og et truckcertifikat gennem jobcenteret.
- Set i bagklogskabens lys, havde det nok været smart at tage noget uddannelse undervejs, siger Jørgen Egelund Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg vil da helst bidrage. Man føler, at man bliver umyndiggjort. Det er dem, der kan trykke på knappen og lukke for kassen, siger Jørgen Egelund Pedersen.
Netop kvalificeret arbejdskraft er noget af det, som virksomhederne i Midtjylland efterspørger.
Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri har foretaget. Og netop Randers kommune ligger faktisk over gennemsnittet for regionen.
Hele 41,7 procent af virksomhederne har prøvet at slå en stilling op, som ikke er blevet besat.
En af dem er virksomheden Søstrøm Metalindustri A/S. De slog for nylig to stillinger op uden den helt store succes.
- Vi leder efter to eksterne montører, men det skal være nogle med en uddannelse som f.eks. smed. Vi har tidligere lært folk op selv, men det er simpelthen for omstændigt og tidskrævende, siger direktør i Søstrøm Metalindustri Brian Søstrøm Hansen.
Det er et problem, når en kommunes borgeres kvalifikationer ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
For så ender mange på offentlig forsørgelse, og at mere end en ud af fem borgere ikke kan forsørge sig selv, går ud over kommunens økonomi på mere end én måde, siger professor Kurt Houlberg fra VIVE.
- For det første rammes kommunens indtægter, fordi borgere på offentlig forsørgelse typisk har mindre indkomster end borgere i arbejde. Kommunens skattegrundlag bliver derved mindre og kommunen får færre skattekroner i kassen, siger han og fortsætter:
- For det andet er der større udgifter til udbetaling af dagpenge-, kontanthjælps-, sygedagpengeydelser såvel som til forskellige aktiveringsindsatser for at få disse borgere i beskæftigelse.
Ifølge Kurt Houlberg, så er der en væsentlig merudgift for kommunen ved, at mange borgere er på offentlig forsørgelse. Også selv om staten refunderer nogle af disse udgifter, og der sker en udjævning gennem udligningssystemet. Ikke mindst hvis der er tale om langvarig offentlig forsørgelse.
TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar til Randers Kommunes høje antal borgere på offentlig forsørgelse, men kommunens arbejdsmarkedschef har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel.