Det skriver DR Østjylland, at Kjeld Rasmussen fra Randers oplevede i november sidste år.
- Jeg følte, at det var en indkaldelse til politiforhør eller fogedmøde, og at jeg skulle redegøre for noget, som er dybt godnat, siger han.
Han var langtidssygemeldt buschauffør i gang med et forløb, som skulle afklare, hvor meget han fremover kan arbejde.
Men sagen trak ud, og Kjeld Rasmussen kom som 62-årig på kontanthjælp.
Kursusbeviset var for et kursus på 2,5 time som frivillig mentor, men kommunen mente, at han måske ville tjene penge som mentor.
- Det gør jeg ikke, da det jo er frivilligt, og kurset er desuden aldrig blevet brugt. Jeg synes, at det er barnligt og nedladende af Randers Kommune, at jeg i en alder af 62 år skal bruge tid og ressourcer på det, siger han til DR Østjylland.
Han henvendte sig til lederen af frivillighedscentret for at få en udtalelse og tage sagen skriftlig med kommunen, men det kunne ikke lade sig gøre.
- Jeg vil gerne i arbejde og venter en afklaring på sagen, men den ligger i Ankestyrelsen, og det kan tage op til halvandet år. Jeg har selv inviteret til møde nu og føler, at jeg bliver fastholdt i situationen, siger han.
Velfærdslisten i Randers vil også have stoppet kommunens praksis med at tjekke borgeres Facebook-profil for at afsløre socialt bedrageri.
Men borgmester Torben Hansen understregede på gårsdagens byrådsmøde, at kommunen på alle måder holder sig på den rette side af loven.
- Kommunen anvender Facebook i overensstemmelse med ombudsmandens retningslinjer, og kommunen laver fejl ind imellem, men der rettes op på disse, så snart fejlen opdages, sagde han på mødet.
Randers Kommune har netop ansat to ekstra medarbejdere i en særlig kontrolenhed, som gennem blandt andet research på Facebook skal afsløre socialt bedrageri.
Kasper Fuhr fra Velfærdslisten mener, at det krænker borgerne.
- Det er dybt krænkende, at man laver en masseovervågning af syge og arbejdsløse. Det er dybt krænkende over for dem, at de bliver mistænkeliggjort, bare fordi de modtager en offentlig ydelse, siger han til DR Østjylland.
Sidste år afslørede kontrolenheden 144 tilfælde, hvor borgere i gennemsnit snød for godt 55.000 kroner.
39 af sagerne handlede om snyd med kontanthjælp og integrationsydelse.
- Det er klart, at hvis nogen snyder, skal det forfølges. Men der er rigtig mange eksempler på, at man har overvåget facebookprofiler hos borgere, som slet ikke gør noget forkert, siger Kasper Fuhr.