Sådan siger Peter Skaarup (DF), formand for retsudvalget, om sagen, hvor en dømt pædofil har forgrebet sig på to små piger.
Den pædofile mand blev i 2007 dømt for at have krænket 13 børn i en institution i Beder syd for Aarhus, hvor han var ansat som pædagogmedhjælper. I januar 2018 blev den nu 40-årige mand så dømt til forvaring for at have voldtaget en 8-årig pige og krænket hendes 3-årige søster. Denne gang under et andet navn og i en by på Sjælland, Hedehusene ved Roskilde.
Efter den første dom fik han påbud mod at invitere børn ind i sit hjem, men alligevel lykkedes det ham at krænke børn igen - denne gang et søskendepar gennem tre år fra 2013 til 2016.
I dag får politiet ikke besked fra andre myndigheder, når en person med sådan et påbud flytter til deres politikreds.
- Det her skal simpelthen fungere, og det skal fungere meget bedre, for vi skal varetage børnenes trav her og sikre, at børn ikke udsættes for den slags overgreb, som desværre er sket her i den her sag med den samme gerningsmand i flere omgange. Det kan vi ikke være bekendt, og det skal vi have gjort noget ved, siger Peter Skaarup.
I den konkrete sag var der allerede i april 2016 en mor til pigernes veninde, som henvendte sig til politiet. Ifølge domsudskriften fortalte hun, at hendes femårige datter havde besøgt en enlig mand i området sammen med de to søstre, og at de havde set hans tissemand.
Først et halvt år senere, da samme kvinde igen henvendte sig til poltiet, blev den nu 40-årige mand anholdt.
Hvis politiet her havde foretaget et tjek af mandens CPR-nummer, kunne de to søstre formentlig have undgået nogle af de værste overgreb.
Peter Skaarup vil nu have, at kommunikationen mellem de forskellige politikredse bliver bedre.
- Man skal sørge for, at den kommunikation, der skal være i sådan nogle sager, bliver meget bedre mellem politikredsene. Desværre er det jo sådan, at politiet har nogle lidt gamle redskaber, også når det gælder it, hvor det kan være svært at søge i hinandens sager også på tværs af politikredsene, og det må høre op. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg ved, at der er nogle initiativer i gang. Vi vil nu i Folketingets Retsudvalg rette henvendelse til justitsministeren for at sikre, at det her kommer på skinner, så man kan være tryg ved, at myndighederne gør deres yderste for at sikre, at børn ikke lider overlast. Det er faktisk ikke for meget at forlange, at vi beskytter vores børn så godt som muligt, siger Peter Skaarup.
Han fortætter:
- Situationen er jo den, at de her oplysninger burde være givet videre, og den politikreds, hvor de nye overgreb foregår, får jo faktisk advarsler fra en anmelder om den pågældende gerningsmand, og alligevel overhører man det og får ikke søgt tilbage i tiden om, hvad der er foregået omkring den gerningsmand. Det må og skal blive bedre, for vi kan simpelthen ikke være bekendt, at det foregår på den her måde.
Justitsminister: Ikke godt nok
Tidligere i dag fik vi her på TV2 ØSTJYLLAND en skriftlig kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der ikke havde mulighed for at stille op til interview.
- Jeg kan forstå på politiet, at der er sket en klar fejl fra deres side i den konkrete sag. Det er simpelthen ikke godt nok, når vi har at gøre med så alvorlige sager som seksuelt overgreb mod børn, skrev Søren Pape Poulsen.
Justitsministeren har bedt de relevante myndigheder om at undersøge, hvordan en lignende situation kan undgås i fremtiden.
- Rigspolitiet, Rigsadvokaten og kriminalforsorgen ser nu på, hvordan deres samarbejde på området fremadrettet kan styrkes, og jeg vil afvente myndighedernes bud på, hvor der er behov for en opstramning, lød det yderligere fra justitsministeren.
Som det er i dag tjekker politiet altså ikke aktivt op på påbuddene, og de får ikke får ikke oplyst, hvis en person med et påbud flytter til deres politikreds.
Det møder kritik fra Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet.
- Selvom en pædofil har afsonet sin dom, skal der være konsekvent opfølgning og måske uanmeldte besøg for at give den pædofile et fornemmelse af, at han bliver holdt øje med, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Hun mener, at der skal gøres mere for at beskytte børn mod sexdømte, som har udvist tegn på at kunne begå lignende overgreb igen.
- Når børn er i fare, er vi nødt til at varetage deres tarv, og det går selvfølgelig ud over krænkerens rettigheder. Forhåbentlig virker det så præventivt, siger Lisbeth Zornig Andersen.