Børnetøj, klapvogn, skoletaske og den daglige madpakke. Udgifterne er mange for børnefamilierne.
Alligevel foreslår regeringen i finansloven for 2018 at skære i børne- og ungeydelsen, der populært går under navnet børnechecken.
Det er store familier med tre børn eller flere, som får skåret i ydelsen, og forslaget sigter især mod indvandrerfamilierne. Det var i hvert fald et af argumenterne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) brugte i DR-programmet Mød Statsministeren i sidste uge:
- Jeg må sige helt åbent, at når du ser på, hvordan de her børnechecks falder og ser på demografien i vores samfund, så er der den balance i det, at der er rigtige mange mennesker med anden etnisk baggrund, som er på passive overførsler, og som samtidig får store børnechecks.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser dog i en ny analyse, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, at det kun er hver fjerde af de børnefamilier, der med regeringens forslag vil blive beskåret i børnechecken, som har en anden etnisk herkomst end dansk. Det skriver Information.
- Størstedelen af dem, som beskæres i børnechecken, er danske familier, og det er ellers ikke det billede, man står tilbage med i debatten, siger senioranalytiker Emilie Lichtenberg fra AE til Information.
Skatteordfører fra Venstre, Louise Schack Elholm, mener, det er vigtigt at huske på, at der i det hele taget er langt flere danske børnefamilier:
- Vores forslag vil i høj grad også ramme mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk, for du er nødt til at se på det i forhold til andelen i befolkningen, og der kan jeg se i de tal, jeg har fået, at der er de overrepræsenterede.
AE påpeger også, at de store børnefamilier med tre børn eller flere er overrepræsenteret hos borgere med en anden etnisk baggrund end dansk.
Konkret har 13,5 procent af de børnefamilier, der er indvandrere eller efterkommere, tre børn, hvor det kun er 11,8 procent af de danske børnefamilier.
For børnefamilier med fire børn eller flere er forskellen endnu større. Her er andelen 5 procent hos de familier, der er indvandrere eller efterkommere, mens andelen kun er 1,8 procent hos danskerne.
Men Emilie Lichtenberg understreger, at der i antal stadig er klart flest etniske danskere, som bliver ramt. 73.318 danske børnefamilier får skåret i checken, hvorimod det kun er 22.873 af de familier, der ikke har en etnisk dansk baggrund.
Det går Venstres skatteordfører dog ikke op i. Hun mener, at en lavere check - uanset etnicitet - vil være til gavn snarere end til ulempe for de forældre, der berøres:
- Langt de fleste mennesker vil ikke opleve, at de får færre penge ud af det her, men flere penge. For man skal se det her forslag i sammenhæng med hele skattepakken, hvor vi giver skattelettelser på det at arbejde, så det bedre kan svare sig. Vi vil gerne have folk på arbejdsmarkedet, så de kan være et forbillede for deres børn, siger Louise Schack Elholm til Information.
Regeringen har meldt ud, at den vil bruge de sparede penge fra børnechecken på at finansiere nogle af de skattelettelser, den har lagt op til i sit skatteudspil fra august. Dansk Folkeparti vil hellere bruge pengene på velfærd end på skattelettelser, men bakker ellers op om forslaget.
Med det nye forslag vil regeringen nedsætte børnechecken til 75 procent for forældres tredje barn, mens børnechecken fjernes helt for det fjerde barn og fremefter. Besparelsen vil ifølge skatteministe- riet indbringe 400 millioner kroner, som regeringen ønsker at bruge på skattelettelser i sit skatteudspil.