Institutionen, som pigerne fra Tønder-sagen er anbragt på, møder nu skarp kritik fra tidligere ansatte. De beskriver institutionen som et »isoleret fort« med en nærmest diktatorisk ledelse, der undertrykker pigerne.
Blandt andet fortæller pædagogen Lilly Nissen, som tidligere var ansat på den private socialpædagogiske institution, om en episode, hvor den ene af pigerne bliver spurgt »Er du da ikke glad for at være her? Havde du det bedre hos din far?«
Den private institution er ledet af en familie, som ifølge Lilly Nissen praktiserer en gammeldags og angstprovokerende kæft, trit og retning-pædagogik.
Psykisk vold
Journalisterne Mads Brügger og Nicolai Thomassen har været i kontakt med i alt seks pædagoger, der har arbejdet på institutionen.
»Det, der går igen i pædagogernes historier, er, at der er en sekt-agtig stemning, hvor familien bestemmer og styrer alt med hård hånd. Pigerne mødes med mistillid og bliver trynet foran de andre beboere. Det er psykisk vold over for nogle piger, der har en helt nedbrudt selvtillid. De får den billigste Aldi-mad og kun vand til maden,« siger Mads Brügger.
Institutionen er ledet af flere familiemedlemmer, hvor bedstemoren i familien ifølge de tidligere ansatte er den reelle leder. Hun beskrives som en »karismatisk og temperamentsfuld kvinde i starten af 70’erne«. Lilly Nissen har flere gange hørt bedstemoren omtale pigerne som »psykopaterne«.
Syg omgangstone
Allerede flere år inden, pigerne fra Tønder blev anbragt, var ansatte chokerede over forholdene på institutionen.
Karsten Hede var ansat som socialpædagog i tre måneder på institutionen i 2002. Han fortæller, at bedstemoren vogtede over stuen og kunne finde på skrige: »Det er mit hus. Det er mine ting!«
»Pigerne blev indoktrinerede og styret med hård hånd. De fik ingen omsorg. De virkede bange og kuede,« siger Karsten Hede og fortæller om en nærmest syg omgangstone i huset.
»En dag ville jeg lave millionbøf med kartoffelmos. Men så sagde moren, at jeg ikke skulle lave det, fordi kartoffelmosen ville give pigernes associationer til at få sæd i munden. Det var sygt,« siger Karsten Hede til Nyhedsavisen.
Karsten Hede fortæller også, at det var bedstemoren, der agerede psykoterapeut for pigerne.
»Bedstemoren havde en mærkelig form for audio-terapi, som hun udsatte pigerne for. De blev sat på en kasse med en højttaler inde i. Så skulle vibrationerne forplante sig i underlivet på dem og løse op for de overgreb, de havde været udsat for,« fortæller han.
Den private institution hører under Haderslev Kommune, som har ansvaret for tilsynet med institutionen. Formand for kommunens børne- og familieudvalg Morten Finnemann (V) siger, at der endnu ikke har været grundlag for at fratage institutionen deres plejetilladelse eller flytte pigerne.
»Vi fører skærpet tilsyn med institutionen og har været der fem til syv gange inden for de sidste fem måneder for at sikre, at alt er i orden. Men så længe de lever op til kravene, har vi ikke mulighed for at inddrage plejetilladelsen. Men vi har kun tilsyn med institutionen. Det er Tønder Kommune, der er ansvarlige over for tilsynet med børnene,« siger Morten Finnemann.
Nyhedsavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tønder Kommune og institutionen.