To unge mænd er anholdt efter onsdagens gas-hændelse på Langkær Gymnasium, hvor flere elever blev dårlige og skolen blev evakueret, oplyser Østjyllands Politi.
Flere elever blev dårlige og hele skolen evakueret, da en gas onsdag forpurrede undervisningen på Langkær Gymnasium.
- Vi har i dag anholdt to unge mænd i forbindelse med hændelsen i går, oplyser pressemand for Østjyllands Politi, Mogens Brøndum til Ritzau.
Hvilken gas der var tale om, har politiet stadig ikke offentliggjort.
/ritzau/